Santiago og Finisterra
2010-08-05 16:41:37 - Jane & Maria
Hurra, sa naede vi i mal....900 km er nu vel overstaet.
Vi ankom til Santiago den 2. August, og var nasten ved at grade da vi sa byskiltet. Vi var dog endnu mere kede af, at der fra byskiltet var omkring 5 km mere til kirken...for fanden, hvem har sat det andssvage skilt op, man bliver jo sa glad nar ens fodder er ved at falde af, men snydt blev man!
Vi var pa det officielle pilgrims kontor, og fa vores Compostela, beviset for at have gaet caminoen, og derefter var vi i kirke, til pilgrimsmesse, og blive velsignet..eller det tror vi ihvertfald:-) Messen varede en time, hvor vi stod op, hvilket ikke var sa rart for fodderne og benene. Til sidst var det eneste man tankte; hvornar har de spist det brod, sa vi kan komme ud herfra?! :-)
Det var helt fantastisk at na Santiago, men hvad der var endnu storre var at komme til Finisterra, og havet, idag. Vores forste syn af vandet var ubeskriveligt. Vi har provet at fange det i billeder, men folelsen folger nok desvarre ikke med :-) Der er to strande i Finisterra, sa vi skal nok fa tiden til at ga, og hvis vi orker det, gar vi til Muxia en af dagene.
Haber I har det rigtig godt alle sammen, vi har det godt, men glader os til at se jer.
Mange hilsner herfra 3 kommentarer
Vi ankom til Santiago den 2. August, og var nasten ved at grade da vi sa byskiltet. Vi var dog endnu mere kede af, at der fra byskiltet var omkring 5 km mere til kirken...for fanden, hvem har sat det andssvage skilt op, man bliver jo sa glad nar ens fodder er ved at falde af, men snydt blev man!
Vi var pa det officielle pilgrims kontor, og fa vores Compostela, beviset for at have gaet caminoen, og derefter var vi i kirke, til pilgrimsmesse, og blive velsignet..eller det tror vi ihvertfald:-) Messen varede en time, hvor vi stod op, hvilket ikke var sa rart for fodderne og benene. Til sidst var det eneste man tankte; hvornar har de spist det brod, sa vi kan komme ud herfra?! :-)
Det var helt fantastisk at na Santiago, men hvad der var endnu storre var at komme til Finisterra, og havet, idag. Vores forste syn af vandet var ubeskriveligt. Vi har provet at fange det i billeder, men folelsen folger nok desvarre ikke med :-) Der er to strande i Finisterra, sa vi skal nok fa tiden til at ga, og hvis vi orker det, gar vi til Muxia en af dagene.
Haber I har det rigtig godt alle sammen, vi har det godt, men glader os til at se jer.
Mange hilsner herfra 3 kommentarer
Over halvvejs
2010-07-22 15:33:51 - Jane & Maria
Hip hip ... Idag er dagen, hvor vi nu har rundet 456,3 km, hvilket vil sige, at vi er over halvvejs. Det er en stor dag, som vi lange har ventet paa:-)
Igar da vi kom til bestemmelsesbyen for natten, fik vi at vide, at der paa det albergue vi skulle bo paa, var rimelig mange bed bugs, hvilket vi bestemt ikke synes vi gad at sove i. Vi havde ellers gaet de 24 km vi skulle for dagen, og havde taget vores sko af, diverse knabind, og hvad vi ellers er pakket ind i ha ha, men vi matte altsaa have alle tingene pa igen, og trave fanme 7 km mere...:-)
Og da vi saa endelig ankom til den naste by, var der ikke flere pladser paa nogle af alberguene....saa vi matte sgu ind og sove paa en folkeskole, en ret gammel og vammel af slagsen, men vi havde da tag over hovedet, hurra!!! Og da vi ikke skulle betale for at bo der, kan I tro der blev drukket lidt mere kaffe end sadvanligt :-)
Byen vi overnatter i idag, Mansilla de las Mulas, er rigtig hyggelig og vi er rendt ind i nogle af de samme folk vi har modt for. Vi har dog ogsa varet ude for en ubehagelig oplevelse. Paa alburget sad en italiensk kvinde og syede sig selv under foden, i en vabel eller tradepude...ha ha, saa galt er det dog ikke gaet for os endnu :-)
Vi har det fortsat rigtig godt og nyder vores siesta, med kaffe i skyggen paa en af de sma barer.
Tak for alle jeres indlag eller kommentarer om man vil, det er super dejligt at hore fra jer. Forhabentlig far vi lagt nogle billeder ud pa siden idag, sa I kan se hvor dejlig turen er.
Haber I alle har det godt, vi savner jer.
Mange knus herfra
Maria og Jane 4 kommentarer
Igar da vi kom til bestemmelsesbyen for natten, fik vi at vide, at der paa det albergue vi skulle bo paa, var rimelig mange bed bugs, hvilket vi bestemt ikke synes vi gad at sove i. Vi havde ellers gaet de 24 km vi skulle for dagen, og havde taget vores sko af, diverse knabind, og hvad vi ellers er pakket ind i ha ha, men vi matte altsaa have alle tingene pa igen, og trave fanme 7 km mere...:-)
Og da vi saa endelig ankom til den naste by, var der ikke flere pladser paa nogle af alberguene....saa vi matte sgu ind og sove paa en folkeskole, en ret gammel og vammel af slagsen, men vi havde da tag over hovedet, hurra!!! Og da vi ikke skulle betale for at bo der, kan I tro der blev drukket lidt mere kaffe end sadvanligt :-)
Byen vi overnatter i idag, Mansilla de las Mulas, er rigtig hyggelig og vi er rendt ind i nogle af de samme folk vi har modt for. Vi har dog ogsa varet ude for en ubehagelig oplevelse. Paa alburget sad en italiensk kvinde og syede sig selv under foden, i en vabel eller tradepude...ha ha, saa galt er det dog ikke gaet for os endnu :-)
Vi har det fortsat rigtig godt og nyder vores siesta, med kaffe i skyggen paa en af de sma barer.
Tak for alle jeres indlag eller kommentarer om man vil, det er super dejligt at hore fra jer. Forhabentlig far vi lagt nogle billeder ud pa siden idag, sa I kan se hvor dejlig turen er.
Haber I alle har det godt, vi savner jer.
Mange knus herfra
Maria og Jane 4 kommentarer
Nu med 350 km...
2010-07-18 14:24:27 - Jane og Maria
Hurra!!!! Saa er nasten halvdelen naaet, og vi er sluppet af med Sean Den Sure:-) Idag har vi holdt en lille hviledag, da benene ikke rigtig lige ville helt saa meget som vi gerne ville imorges da uret ringede klokken 4 :-)Vi har faet rystet de vaerste skader af os, saa vi er helt optimale til at gaa igen imorgen :-)
Vi nyder varmen, eller ikke....det er naesten ikke til at holde ud her i middagsheden...saa vi holder os en del i skyggen. I byen vi er ved idag, Fromista, har ikke ret meget at byde paa, men vi nyder alligevel vores hviledag.
Marias foedselsdag den 16 blev fejret med over 30 km vandring, det langste vi har gaet hidtil, saa det var jo bare dejligt....solen skinnede fra en skyfri himmel, ingen skygge, varmt vand i flaskerne. Men heldigvis da vi naede frem fik vi da en overdadig fodsesdagsmiddag, som bestod af en aggepandekage og brod...hurra for mig!!! :-) Men en cola, en smog og Ben & Jerrys kan redde selv det vaerste skidteras....:-)
Undskyld, undskyld Bente...jeg gor det aldrig igen:-)
Haeber I har det dejligt alle sammen, vi savner Danmark, og glader os rigtig meget til at se jer alle sammen.
Mange hilsner herfra 2 kommentarer
Vi nyder varmen, eller ikke....det er naesten ikke til at holde ud her i middagsheden...saa vi holder os en del i skyggen. I byen vi er ved idag, Fromista, har ikke ret meget at byde paa, men vi nyder alligevel vores hviledag.
Marias foedselsdag den 16 blev fejret med over 30 km vandring, det langste vi har gaet hidtil, saa det var jo bare dejligt....solen skinnede fra en skyfri himmel, ingen skygge, varmt vand i flaskerne. Men heldigvis da vi naede frem fik vi da en overdadig fodsesdagsmiddag, som bestod af en aggepandekage og brod...hurra for mig!!! :-) Men en cola, en smog og Ben & Jerrys kan redde selv det vaerste skidteras....:-)
Undskyld, undskyld Bente...jeg gor det aldrig igen:-)
Haeber I har det dejligt alle sammen, vi savner Danmark, og glader os rigtig meget til at se jer alle sammen.
Mange hilsner herfra 2 kommentarer
Ja ja moster, slap nu af!!! :-)
2010-07-18 14:24:27 - Maria
Det er da saa dejligt du gider lase herinde, saa du kan rapportere til min mormor ha ha :-)
Knus Maria 1 kommentar
Knus Maria 1 kommentar
Over 200 km :)
2010-07-12 19:37:10 - Jane
Hurra saa har vi gaaet over 200 km :) Hihi ja og det er sjovt nok stadigvaek fantastisk, selvom vi er fuldstaending smadret naar vi er fremme om formiddagen. Landskabet er stadig smukt.... det er jo helt fantastisk at gaa gennem vinmarker. Vi har hoert fra andre pilgrimme at den sidste del af turen, bliver endnu smukkere, saa vi har noget at glaede os til. I dag bor vi paa et laekkert alberg, som egentlig minder lidt om et hotel... haha bortset fra man skal dele vaerelse med 30 andre. Det er dog en forbedring fra i gaar hvor vi sov i en kaempe sovesal, hvor der nok var omkring 100. Fordelen ved at vaere saa traette om aftenen er at man sagtens kan sove, selvom der ligger adskillige og snorker om kap. I gaar faldte vi allerede i soevn kl 20, saa vi saa desvaare ikke kampen, men hurra for at spanien vandt :)
Alle har lidt forskellige skader, men vi regner med at det bare er her i starten af turen. Marias ryg har det heldigvis rigtig godt, saa det er fantastisk. Og Susan nu ved jeg ikke om du laeser inde paa siden, men rigtig mange tak for tutten, den er paa hver dag :)
De andre pilgrimme man moeder paa turen er rigtig flinke, og det er meget hyggeligt at man stoeder ind i de samme folk. Der er dog ogsaa nogle sure roevhuller, som aldrig hilser, blandt andet er der en tro kopi af Sean Connery, som altid ser mega sur ud. Han er ikke en god representant for Sean Connery, som jeg altid har syntes virker saa flink. De sidste par dage er der kommet flere og flere nye, som starter paa caminoen taettere paa Santiago. Det kan blive et problem med sengepladserne jo taettere vi kommer paa Santiago, men det tager vi jo som det kommer :)
Ellers er der ikke saa meget mere at berette i denne omgang :) Vi haaber i har det rigtig godt derhjemme og nyder sommeren. 6 kommentarer
Alle har lidt forskellige skader, men vi regner med at det bare er her i starten af turen. Marias ryg har det heldigvis rigtig godt, saa det er fantastisk. Og Susan nu ved jeg ikke om du laeser inde paa siden, men rigtig mange tak for tutten, den er paa hver dag :)
De andre pilgrimme man moeder paa turen er rigtig flinke, og det er meget hyggeligt at man stoeder ind i de samme folk. Der er dog ogsaa nogle sure roevhuller, som aldrig hilser, blandt andet er der en tro kopi af Sean Connery, som altid ser mega sur ud. Han er ikke en god representant for Sean Connery, som jeg altid har syntes virker saa flink. De sidste par dage er der kommet flere og flere nye, som starter paa caminoen taettere paa Santiago. Det kan blive et problem med sengepladserne jo taettere vi kommer paa Santiago, men det tager vi jo som det kommer :)
Ellers er der ikke saa meget mere at berette i denne omgang :) Vi haaber i har det rigtig godt derhjemme og nyder sommeren. 6 kommentarer
Nye billeder
2010-07-08 16:13:22 - Jane
Der er forresten lagt et par billeder ud, saa i kan faa en lille forsmag :)
2 kommentarer
Over 100 km
2010-07-08 15:58:18 - Jane
Lige en lille update. Vi har i rundet de 100 km. Det har vaeret haardt, men det er jo en del af turen. Vi har gaaet i helt fantastisk smukke omgivelser, og vaeret igennem en masse smaa hyggelige byer. Det er rigtig varmt hernede, saa vi staar omkring kl 5 om morgenen, saa vi undgaar at gaa i den vaerste varme. De sidste to dage er vi ankommet til vores slut by omkring 11-12 om formiddagen, saa vi har hele dagen til at slappe af og lade op til naeste dag. Vi haaber at alle har det godt i DK :)
2 kommentarer
Km 48
2010-07-05 20:58:00 - Km 48
Km gaaet: 48
Km Tilbage: 770
Efter et par meget stressende minutter i lufthavnen hvor min (julie's) bagage ikke rigtigt ville kommme til syne paa bagage baandet, var det en kaerkommen overraskelse at toget fra Paris til Dax var forsinket. Forsinkelsen udviklede sig dog til at vare adskillige timer, saa det varede ikke laenge foer ventetiden paa en doed parisisk banegaard sent om aftenen blev en smule lang. Efter at have tilbragt en nat paa toget, kom nogle/en af os dejligt udhvilet ud af den laekre 1. klasse's kupe, mens andre ikke kunne sidde ned, efter at have tilbragt natten nede bag i toget. Efter at vaere ankommet til vores startby; Saint Jean pied de Port (eller noget i den retning), blev vi indlogeret paa et laekkert vandrehjem. Dagen efter havde vi nydt vores portion af laekre franske croissanter og begav os ud paa turens foerste (og haardeste!!!) etape. Efter ca. 8 timer naaede vi dagens maal, en lille flaekke i spanien, og kunne lave status over dagen: 1 skadet lyske, 2 haele uden skind, 1 mistet mobil og stadig masser af godt humoer saa det maa jo alt i alt vaere tegnene paa en ganske veloverstaaet tur. Vi sov i en kaempe sovesal med praecis 117 andre pilgrimme i en smuk gammel kirke bygning.
I dag er vi endnu en gang naaet i maal, muligvis en anelse ekstra kvaestet end dagen foer, tre daarlige knae og en gang skindebensbetaendelse kan ligges til listen. Alt er dog almindeligt forekomne smaaskader der skal/kan forventes de foerste par dage og hovedsageligt skyldes den haarde foerste etape. Tilgengaeld har vi for foerste gang, efter at have gaaet og sovet i en sky af taage, set, og ikke mindst maerket, solens straaler i dag. Saa vi er stadig super klar paa endnu en dag imorgen;)
Haaber i alle har det godt derhjemme,
De kaerligste hilsner herfra
Julie 4 kommentarer
Km Tilbage: 770
Efter et par meget stressende minutter i lufthavnen hvor min (julie's) bagage ikke rigtigt ville kommme til syne paa bagage baandet, var det en kaerkommen overraskelse at toget fra Paris til Dax var forsinket. Forsinkelsen udviklede sig dog til at vare adskillige timer, saa det varede ikke laenge foer ventetiden paa en doed parisisk banegaard sent om aftenen blev en smule lang. Efter at have tilbragt en nat paa toget, kom nogle/en af os dejligt udhvilet ud af den laekre 1. klasse's kupe, mens andre ikke kunne sidde ned, efter at have tilbragt natten nede bag i toget. Efter at vaere ankommet til vores startby; Saint Jean pied de Port (eller noget i den retning), blev vi indlogeret paa et laekkert vandrehjem. Dagen efter havde vi nydt vores portion af laekre franske croissanter og begav os ud paa turens foerste (og haardeste!!!) etape. Efter ca. 8 timer naaede vi dagens maal, en lille flaekke i spanien, og kunne lave status over dagen: 1 skadet lyske, 2 haele uden skind, 1 mistet mobil og stadig masser af godt humoer saa det maa jo alt i alt vaere tegnene paa en ganske veloverstaaet tur. Vi sov i en kaempe sovesal med praecis 117 andre pilgrimme i en smuk gammel kirke bygning.
I dag er vi endnu en gang naaet i maal, muligvis en anelse ekstra kvaestet end dagen foer, tre daarlige knae og en gang skindebensbetaendelse kan ligges til listen. Alt er dog almindeligt forekomne smaaskader der skal/kan forventes de foerste par dage og hovedsageligt skyldes den haarde foerste etape. Tilgengaeld har vi for foerste gang, efter at have gaaet og sovet i en sky af taage, set, og ikke mindst maerket, solens straaler i dag. Saa vi er stadig super klar paa endnu en dag imorgen;)
Haaber i alle har det godt derhjemme,
De kaerligste hilsner herfra
Julie 4 kommentarer
Camino de Santiago
2010-07-02 15:37:33 - El Camino de Santiago de Compostela: Afrejse
Efter frokost hos forældrene er vi nu klar til at tage til Spanien. Birgit havde jo lavet mad til hele fælleren, så vi regner ikke med at skulle spise de første mange dage:-)
Der er uploaded et kort i galleriet, så I kan følge med i ruten, som vi skal gå.
Taskerne er pakket til bristepunktet, gad vide om vi egentlig har alt det med vi skal?! I dag er de sidste ting også blevet købt, vi var nødt til at købe lidt mere plaster til de stakkels fødder, da vi nok godt kan regne med det godt kan gå lidt, temmelig, galt det første stykke tid :-)
Rejsen skal nok komme til at forløbe smertefrit. Vi ankommer til afrejsebyen i Frankrig lørdag omkring klokken 14, og lørdag skal herefter bruges på praktiske ting, der skal indhentes pilgrimsvisum og lades op. Og måske se en fodboldkamp:-) Søndag går det løs!!
Vi skriver opdateringer på siden her, når og hvis vi er så heldige at komme forbi en by, hvor vi kan komme på nettet. Så tjek en gang imellem, om der er kommet nyt fra det varme udland:-) Pas på hinanden, og hav en rigtig dejlig sommer!
3 kommentarer
Der er uploaded et kort i galleriet, så I kan følge med i ruten, som vi skal gå.
Taskerne er pakket til bristepunktet, gad vide om vi egentlig har alt det med vi skal?! I dag er de sidste ting også blevet købt, vi var nødt til at købe lidt mere plaster til de stakkels fødder, da vi nok godt kan regne med det godt kan gå lidt, temmelig, galt det første stykke tid :-)
Rejsen skal nok komme til at forløbe smertefrit. Vi ankommer til afrejsebyen i Frankrig lørdag omkring klokken 14, og lørdag skal herefter bruges på praktiske ting, der skal indhentes pilgrimsvisum og lades op. Og måske se en fodboldkamp:-) Søndag går det løs!!
Vi skriver opdateringer på siden her, når og hvis vi er så heldige at komme forbi en by, hvor vi kan komme på nettet. Så tjek en gang imellem, om der er kommet nyt fra det varme udland:-) Pas på hinanden, og hav en rigtig dejlig sommer!
3 kommentarer
Empanadas + submarinos = Buenos Aires
2008-10-30 18:37:23 - Julie
Hejsa,
Ja efter mange opfordringer har jeg saa endelig faaet taget mig sammen til at oprette endnu et "bette" indlaeg. Maa dog nok ogsaa selv indroemme at det er ved at vaere lidt tid siden sidst!
Foerst vil jeg lige hurtigt undskylde de manglende indlaeg med at det faktisk er fordi at vi ikke har set det helt vilde. Langt stoerste delen af tiden har vi brugt paa at laese paa diverse spansk-skoler. Vi har haft det vaeldigt, men det er nok ikke det mest interesante at hoere om for alle andre. Naa ja, men her kommer saa alligevel et lille recap af den sidste tid.
Da Jane sidst skrev var vi lige kommet til Otavalo, en lille by i det nordlige Ecuador. Jeg kunne godt huske byen fra sidst jeg var i Ecuador da det var her - paa vej til Columbia - at jeg fandt ud af at jeg havde glemt mit pas helt nede i den anden del af landet..ups! Derudover havde jeg dog ogsaa tilbragt nogle dage paa en sprogskole der, saa vidste at der var en udemaerket og billig skole i byen.
Vores foerst indtryk af byen var dog ikke saa godt, da der absolut intet var at lave, men lidt efter lidt groede byen paa os. Vi fandt ud af alle de gode steder at gaa ud, vi fandt ligefrem et sted der lavede en alletiders cappucino - ikke ligefrem noget man falder over hver dag i Ecuader. (maerkeligt da de producere ganske udmaerket kaffe, men det hele bliver eksporteret og det eneste de nogen gange selv drikker er en daarlig og tynd instant-kaffe) Otavalo ligger ogsaa rigtig smukt i bjergene og er kendt for at have et meget velfungerende og traditionelt samfund af indfoedte. Hvilket jo gjorde bybilledet lidt mere festligt. Min laere var f.eks. indfoedt saa det var spaendende at hoere om alle deres traditioner osv. Paa vores skole var vi under vores ophold fem personer i alt, hvor af vi var fire danskere - rigtig hyggeligt!
Fra Otavalo tog vi til hovedstaden Quito. Det var en alletiders by med masser ting at lave og et rigtig fint gammelt centrum. Inden vi tog dertil havde vi hoert fra vores laerere at vi skulle passe rigtig godt paa os selv i Quito da kriminaliteten var steget meget inden for de sidste aar. Efter nogle dage konkluderede vi dog at det maatte vaere noget pjat, da der, i vores kvarter, virkede fuldstaendigt sikkert - der var hele tiden masser af mennesker i gaderne og ogsaa mange private vagter. En sen mandag aften fik vi dog en bekraeftelse of at dem der havde advaret os maaske ikke havde vaeret helt uvidende. Da vi skulle hjem fra en internet café fik vi at vide af doervagten at vi endelig ikke maatte gaa hjem, men skulle tage en taxi. Vi boede dog lige rundt om hjoernet derfra saa syntes at det var noget pjat, det endte derfor med at en politibil ekskorterede os de 50 meter hjem og holdte uden for vores hostel og ventede paa at vi var blevet lukket sikkert ind bag tremmerne... Men der skete jo da intet - saa er stadig ikke helt sikker paa om de bare er lidt over hysteriske:-)
Efter Quito gik turen ned fra bjergene og ud til kysten til havnebyen Manta. Der er ikke saa meget at sige om byen andet end at de havde en rundkoersel med en kaempe, kaempe skulptur af en tun og en tun-daase - det er ikke for sjov at de kalder sig "Tunen´s hovedstad". Og det kan maaske lige naevnes at en masse tunede biler isaer taxi'er og saa selvfoelgelig alle de gode gamle diesel busser var skyld i at vi tilbragte to soevnfrie uger i Manta...
Efter Manta var vi en tur Guayaquil, Ecuador´s stoerste by og stoerste havn. Det var ganske udemaerket.. Vi var der egentligt primaert fordi at jeg skulle have mig en lille computer. Det er vaeldig at koebe computer saadanne steder du kan nemlig faa alle de programmer du kunne oenske dig, de bliver bare lige nemt og hurtigt lagt ind fra en fin lille blank CD - selv inde i et autoriseret sony-center som hvor jeg koebte min er det muligt;-)
Vi tog en bus fra Guayaquil til Lima og derfra et fly til Buenos Aires.
Saa her er vi nu, altsaa i Buenos Aires. Hvilket er skoent. Vi bor i en dejlig lejlighed med pool og alt muligt, vejret er skoent og ja vi har ikke saa meget at klage over.
Ved godt at det har vaeret lidt smaat med billeder og det undskylder vi for, men vi skal nok forsoege at faa lagt lidt ind. Senere i dag kommer der nogle billeder fra lejligheden, billeder som til vores store forundring er blevet forespurgt af begge vores moedre... Mor-Gitte og mor-Birgit det er jo altsaa naesten som et hotel - der bor bare ikke andre:-)
Haaber ikke at efteraaret/vinteren er alt for slem derhjemme.
Mange varme hilsner Jane og julie
For resten saa glaeder vi os jo til at se jer alle den 18. December! 3 kommentarer
Ja efter mange opfordringer har jeg saa endelig faaet taget mig sammen til at oprette endnu et "bette" indlaeg. Maa dog nok ogsaa selv indroemme at det er ved at vaere lidt tid siden sidst!
Foerst vil jeg lige hurtigt undskylde de manglende indlaeg med at det faktisk er fordi at vi ikke har set det helt vilde. Langt stoerste delen af tiden har vi brugt paa at laese paa diverse spansk-skoler. Vi har haft det vaeldigt, men det er nok ikke det mest interesante at hoere om for alle andre. Naa ja, men her kommer saa alligevel et lille recap af den sidste tid.
Da Jane sidst skrev var vi lige kommet til Otavalo, en lille by i det nordlige Ecuador. Jeg kunne godt huske byen fra sidst jeg var i Ecuador da det var her - paa vej til Columbia - at jeg fandt ud af at jeg havde glemt mit pas helt nede i den anden del af landet..ups! Derudover havde jeg dog ogsaa tilbragt nogle dage paa en sprogskole der, saa vidste at der var en udemaerket og billig skole i byen.
Vores foerst indtryk af byen var dog ikke saa godt, da der absolut intet var at lave, men lidt efter lidt groede byen paa os. Vi fandt ud af alle de gode steder at gaa ud, vi fandt ligefrem et sted der lavede en alletiders cappucino - ikke ligefrem noget man falder over hver dag i Ecuader. (maerkeligt da de producere ganske udmaerket kaffe, men det hele bliver eksporteret og det eneste de nogen gange selv drikker er en daarlig og tynd instant-kaffe) Otavalo ligger ogsaa rigtig smukt i bjergene og er kendt for at have et meget velfungerende og traditionelt samfund af indfoedte. Hvilket jo gjorde bybilledet lidt mere festligt. Min laere var f.eks. indfoedt saa det var spaendende at hoere om alle deres traditioner osv. Paa vores skole var vi under vores ophold fem personer i alt, hvor af vi var fire danskere - rigtig hyggeligt!
Fra Otavalo tog vi til hovedstaden Quito. Det var en alletiders by med masser ting at lave og et rigtig fint gammelt centrum. Inden vi tog dertil havde vi hoert fra vores laerere at vi skulle passe rigtig godt paa os selv i Quito da kriminaliteten var steget meget inden for de sidste aar. Efter nogle dage konkluderede vi dog at det maatte vaere noget pjat, da der, i vores kvarter, virkede fuldstaendigt sikkert - der var hele tiden masser af mennesker i gaderne og ogsaa mange private vagter. En sen mandag aften fik vi dog en bekraeftelse of at dem der havde advaret os maaske ikke havde vaeret helt uvidende. Da vi skulle hjem fra en internet café fik vi at vide af doervagten at vi endelig ikke maatte gaa hjem, men skulle tage en taxi. Vi boede dog lige rundt om hjoernet derfra saa syntes at det var noget pjat, det endte derfor med at en politibil ekskorterede os de 50 meter hjem og holdte uden for vores hostel og ventede paa at vi var blevet lukket sikkert ind bag tremmerne... Men der skete jo da intet - saa er stadig ikke helt sikker paa om de bare er lidt over hysteriske:-)
Efter Quito gik turen ned fra bjergene og ud til kysten til havnebyen Manta. Der er ikke saa meget at sige om byen andet end at de havde en rundkoersel med en kaempe, kaempe skulptur af en tun og en tun-daase - det er ikke for sjov at de kalder sig "Tunen´s hovedstad". Og det kan maaske lige naevnes at en masse tunede biler isaer taxi'er og saa selvfoelgelig alle de gode gamle diesel busser var skyld i at vi tilbragte to soevnfrie uger i Manta...
Efter Manta var vi en tur Guayaquil, Ecuador´s stoerste by og stoerste havn. Det var ganske udemaerket.. Vi var der egentligt primaert fordi at jeg skulle have mig en lille computer. Det er vaeldig at koebe computer saadanne steder du kan nemlig faa alle de programmer du kunne oenske dig, de bliver bare lige nemt og hurtigt lagt ind fra en fin lille blank CD - selv inde i et autoriseret sony-center som hvor jeg koebte min er det muligt;-)
Vi tog en bus fra Guayaquil til Lima og derfra et fly til Buenos Aires.
Saa her er vi nu, altsaa i Buenos Aires. Hvilket er skoent. Vi bor i en dejlig lejlighed med pool og alt muligt, vejret er skoent og ja vi har ikke saa meget at klage over.
Ved godt at det har vaeret lidt smaat med billeder og det undskylder vi for, men vi skal nok forsoege at faa lagt lidt ind. Senere i dag kommer der nogle billeder fra lejligheden, billeder som til vores store forundring er blevet forespurgt af begge vores moedre... Mor-Gitte og mor-Birgit det er jo altsaa naesten som et hotel - der bor bare ikke andre:-)
Haaber ikke at efteraaret/vinteren er alt for slem derhjemme.
Mange varme hilsner Jane og julie
For resten saa glaeder vi os jo til at se jer alle den 18. December! 3 kommentarer
Sydamerika
2008-08-21 00:15:43 - Jane
Siden vores besoeg i Johannesburg hos fulde Stella og steneren Mike, har vi rejst rundt omkring i Sydamerika. Vores foerste stop var Sao Paulo, men eftersom vi desvaerre havde brugt "lidt" over budgetet, blev vi noedt til at tage en bus direkte til Buenos Aires. En dejlig bustur i ca. 2 dage. Buenos Aires er en super laekker by med alt hvad hjertet kan begaere; gode boeffer, flotte bygninger, sikkert at gaa ude om aftenen, og saa er der lige aabnet en Starbucks. Hvad mere kan man oenske sig.
Fra Buenos Aires tog vi en dejlig 3 dages bustur til Lima. Egentlig var busturen ganske udmaerket, da vi paa vejen koerte over Andes Bjergene og kom over det hoejest beliggende pas, tilgaengeligt med bil, i den vestlige verdensdel. Desuden koerte vi ogsaa igennem Atacama Oerkenen, hvilket har det toereste sted paa jorden. Uhu vildt spaendende eller.... Da vi ankom til Lima, var det et utrolig veltraengt bad, vi fik taget os. Vores endelige destination var desvaerre ikke Lima men Bogotá i Colombia. Det var endnu 3 dage i bus, men vi besluttede os for at tilbringe nogle dage i Lima. Hvad kan man sige om Lima. Den del vi boede i var ganske fin, men resten af Lima skulle efter Julies beretning ikke vaere ligesaa velholdt.
Turen til Bogotá forloeb ogsaa udmaerket. Bogotá er en virkelig laekker by. Den er mere "spansk" end Lima og Buenos Aires. Den har en masse fine smaa gader og museer, hvis man er til den slags. Jeg er personligt ikke den store museumsgaenger, men vi besoegte dog et musem med malerier af Fernando Botero. Fra Bogotá tog vi en bus til den caribiske kyst. Efter der baade havde vaeret vinter i Argentina og Peru traengte vi til lidt sol og sommer. Vi bosatte os i en lille fiskerby, Taganga. Hyggelig lille by, men stranden var ikke super god, saa vi tog ud til en national park, hvor der skulle vaere gode strande. For at komme ud til stranden skulle vi gaa 2 timer igennem junglen. En yderst svedig gaatur, da luftfugtigheden var "lidt" hoej. Den lille gaatur var dog det hele vaerd. Vi overnattede i haengekoejer, som var haengt op under et straatag. En af aftenerne, mens vi sad og spiste kom nogle af de lokale baerende paa en krokodille, hvilket jo var lidt foruroligende i sig selv. Hvad der var endnu mere skraemende, var den slange de kom baerende paa senere paa aftenen. Jeg var personligt klar paa at gaa tilbage til hovedvejen og tage til Taganga, bortset fra min frygt for de temmelig mange flagermus der svaevede faretruende taet paa ens hoved, og desuden var det jo aften, saa hvem ved hvad der ellers gemmer sig i junglen paa den tid. Vi slog koldt vand i blodet, og blev der et par dage mere, saa vi rigtig kunne blive solbraendte. Den smukke roedgloedende farve vi paadrog paa vores rygge er naesten skallet vaek og vi vil nu kalde os neger 1 og 2. Da vi vendte hjem fra vores lille strand paradis tog vi til Catagena. Igen en smuk by, isaer den gamle bydel var helt fantastisk. Hyggelige smaa gader med flotte farverige huse.
En lille advarsel til folk, der har haft lyst til at proeve at stikke haanden ind i en lofts fan, saa goer det en smule ondt. Det sjove ved at stoppe fanen et split sekund er ikke smerten vaerd :-) Alt i alt var Colombia et super fedt land, jeg helt sikkert gerne vil besoege igen, da der er utrolig meget vi ikke naaede at se.
Vi er nu taget til Otavalo i Ecuador. Det er ikke den mest inspirende by, men de har en billig sprogskole, som vi netop er begyndt paa i dag. Lidt maerkeligt at side mutters alene med en laere der udelukkende taler spansk, men det er vel den maade man laerer bedst paa. Det bliver spaendende at se hvordan de naeste 2 uger kommer til at forloebe, men forhaabentligt kan jeg sige mere end "Hola" naar vi er faardige.
Haaber i har det godt i DK og nyder sommeren.
Kaerligst
Julie og Jane 2 kommentarer
Fra Buenos Aires tog vi en dejlig 3 dages bustur til Lima. Egentlig var busturen ganske udmaerket, da vi paa vejen koerte over Andes Bjergene og kom over det hoejest beliggende pas, tilgaengeligt med bil, i den vestlige verdensdel. Desuden koerte vi ogsaa igennem Atacama Oerkenen, hvilket har det toereste sted paa jorden. Uhu vildt spaendende eller.... Da vi ankom til Lima, var det et utrolig veltraengt bad, vi fik taget os. Vores endelige destination var desvaerre ikke Lima men Bogotá i Colombia. Det var endnu 3 dage i bus, men vi besluttede os for at tilbringe nogle dage i Lima. Hvad kan man sige om Lima. Den del vi boede i var ganske fin, men resten af Lima skulle efter Julies beretning ikke vaere ligesaa velholdt.
Turen til Bogotá forloeb ogsaa udmaerket. Bogotá er en virkelig laekker by. Den er mere "spansk" end Lima og Buenos Aires. Den har en masse fine smaa gader og museer, hvis man er til den slags. Jeg er personligt ikke den store museumsgaenger, men vi besoegte dog et musem med malerier af Fernando Botero. Fra Bogotá tog vi en bus til den caribiske kyst. Efter der baade havde vaeret vinter i Argentina og Peru traengte vi til lidt sol og sommer. Vi bosatte os i en lille fiskerby, Taganga. Hyggelig lille by, men stranden var ikke super god, saa vi tog ud til en national park, hvor der skulle vaere gode strande. For at komme ud til stranden skulle vi gaa 2 timer igennem junglen. En yderst svedig gaatur, da luftfugtigheden var "lidt" hoej. Den lille gaatur var dog det hele vaerd. Vi overnattede i haengekoejer, som var haengt op under et straatag. En af aftenerne, mens vi sad og spiste kom nogle af de lokale baerende paa en krokodille, hvilket jo var lidt foruroligende i sig selv. Hvad der var endnu mere skraemende, var den slange de kom baerende paa senere paa aftenen. Jeg var personligt klar paa at gaa tilbage til hovedvejen og tage til Taganga, bortset fra min frygt for de temmelig mange flagermus der svaevede faretruende taet paa ens hoved, og desuden var det jo aften, saa hvem ved hvad der ellers gemmer sig i junglen paa den tid. Vi slog koldt vand i blodet, og blev der et par dage mere, saa vi rigtig kunne blive solbraendte. Den smukke roedgloedende farve vi paadrog paa vores rygge er naesten skallet vaek og vi vil nu kalde os neger 1 og 2. Da vi vendte hjem fra vores lille strand paradis tog vi til Catagena. Igen en smuk by, isaer den gamle bydel var helt fantastisk. Hyggelige smaa gader med flotte farverige huse.
En lille advarsel til folk, der har haft lyst til at proeve at stikke haanden ind i en lofts fan, saa goer det en smule ondt. Det sjove ved at stoppe fanen et split sekund er ikke smerten vaerd :-) Alt i alt var Colombia et super fedt land, jeg helt sikkert gerne vil besoege igen, da der er utrolig meget vi ikke naaede at se.
Vi er nu taget til Otavalo i Ecuador. Det er ikke den mest inspirende by, men de har en billig sprogskole, som vi netop er begyndt paa i dag. Lidt maerkeligt at side mutters alene med en laere der udelukkende taler spansk, men det er vel den maade man laerer bedst paa. Det bliver spaendende at se hvordan de naeste 2 uger kommer til at forloebe, men forhaabentligt kan jeg sige mere end "Hola" naar vi er faardige.
Haaber i har det godt i DK og nyder sommeren.
Kaerligst
Julie og Jane 2 kommentarer
Johannesburg
2008-07-03 16:57:20 - Julie
Hejsa,
Vi er lige nu i Johannesburg i Sydafrika hvor vi fordriver tiden indtil vi flyver til Sao Paulo d. 9.. Vi har valgt at blive i Johannesburg hele tiden da det er vinter og koldt her i Sydafrika og derfor ikke rigtigt aarstiden at rejse rundt. Her i Johannesburg er vi dog saa langt mod nord at der er dejligt varmt og solrigt om dagen, men da byen er paa et bjerg bliver der rigtigt koldt om natten - faktisk helt ned omkring frysepunktet!
Naa ja, vi keder os dog lidt her i byen da der ikke er det vilde at lave eller se. Byen er kaempe, og meget decentraliseret da midtbyen har vaeret praeget af sindsyg hoej kriminalitet. Saa vi bor ude i en stille forstad, men heldigvis taet paa afrikas stoerste shopping center og souvenir marked. Der hvor vi bor er der ogsaa baade pool og tennisbane, det er for koldt til pool, men dejligt vejr for tennis. Desvaerre er den ene ketsjer hvis paa alder med huset, er lavet af trae og flere strenge er sprunget saa man skal lige ramme bolden det mere praecist.
Ellers er det et finurligt sted vi bor. Det er i et privat hjem hos to lettere berusede, men meget rare, englaendere. De har ogsaa en hulens masse dyr bl.a. en papegoeje der kan goere det til det rene helvede at bevaege sig uden for ens rum, da den elsker at bide - indtil videre har vi en blodig taa og en oem nakke... Da vi vitterligt ikke har oplevet saa meget, vil jeg da lige fortsaette i samme dur med at fortaelle om omraadet. Omraadet er faktisk lidt vildt. Den hoeje kriminalitet i byen har resulteret i at man bor i et regulaert lille fort, fuldt udrustet med pigtraed, elektrisk hegn, panik knapper og pansrede sovevaerelser. Saa eftersom at hvert hus ser saadan ud faar nabolaget et noget makabert udseende. Men som vores vaert, Stella, siger er det helt sikkert at gaa ude om natten... Hmm, ved ikke om jeg helt er enig - vi tager i al falde vores forholdsregler.
Naa ja vi keder os og glaeder os meget til brasilien, men selvom det maaske er lidt kedeligt er det faktisk helt rart at vaere det samme sted lidt tid:-)
Haaber at alt gaar godt hjemme,
kaerligst Jane og Julie 2 kommentarer
Vi er lige nu i Johannesburg i Sydafrika hvor vi fordriver tiden indtil vi flyver til Sao Paulo d. 9.. Vi har valgt at blive i Johannesburg hele tiden da det er vinter og koldt her i Sydafrika og derfor ikke rigtigt aarstiden at rejse rundt. Her i Johannesburg er vi dog saa langt mod nord at der er dejligt varmt og solrigt om dagen, men da byen er paa et bjerg bliver der rigtigt koldt om natten - faktisk helt ned omkring frysepunktet!
Naa ja, vi keder os dog lidt her i byen da der ikke er det vilde at lave eller se. Byen er kaempe, og meget decentraliseret da midtbyen har vaeret praeget af sindsyg hoej kriminalitet. Saa vi bor ude i en stille forstad, men heldigvis taet paa afrikas stoerste shopping center og souvenir marked. Der hvor vi bor er der ogsaa baade pool og tennisbane, det er for koldt til pool, men dejligt vejr for tennis. Desvaerre er den ene ketsjer hvis paa alder med huset, er lavet af trae og flere strenge er sprunget saa man skal lige ramme bolden det mere praecist.
Ellers er det et finurligt sted vi bor. Det er i et privat hjem hos to lettere berusede, men meget rare, englaendere. De har ogsaa en hulens masse dyr bl.a. en papegoeje der kan goere det til det rene helvede at bevaege sig uden for ens rum, da den elsker at bide - indtil videre har vi en blodig taa og en oem nakke... Da vi vitterligt ikke har oplevet saa meget, vil jeg da lige fortsaette i samme dur med at fortaelle om omraadet. Omraadet er faktisk lidt vildt. Den hoeje kriminalitet i byen har resulteret i at man bor i et regulaert lille fort, fuldt udrustet med pigtraed, elektrisk hegn, panik knapper og pansrede sovevaerelser. Saa eftersom at hvert hus ser saadan ud faar nabolaget et noget makabert udseende. Men som vores vaert, Stella, siger er det helt sikkert at gaa ude om natten... Hmm, ved ikke om jeg helt er enig - vi tager i al falde vores forholdsregler.
Naa ja vi keder os og glaeder os meget til brasilien, men selvom det maaske er lidt kedeligt er det faktisk helt rart at vaere det samme sted lidt tid:-)
Haaber at alt gaar godt hjemme,
kaerligst Jane og Julie 2 kommentarer
Aah Regn, Regn Gaa din Vej...
2008-06-23 16:01:49 - Julie
Saa sidder vi her i Dar es Salaam i Tanzania. Havde egentlig altid troet at Tanzania var et mere udviklet og rigere land end Kenya, ved ikke helt hvorfor jeg troede det, men det er i al falde forkert. Med det samme vi krydsede graensen fra Kenya til Tanzania forsvandt asfalten under vores bus og blev i stedet afloest af det fineste grus, kun afbrudt af de obligatoriske sten og kratere. Ikke at en grusvej noedvendigvis betyder noget i den retning, men tror nu at det er mange aar siden E45 saa sit foerste lag asfalt. Naa nok om grusveje , som der desuden ogsaa var masser af i Kenya - dog lidt laengere ude paa landet. Dar es Salaam er desvaerre ikke nogen saerlig inspirerende grusvej - ups, mente storby. Tror bare ikke at vi er her i omraadet paa den rigtige aarstid, det har mere eller mindre staaet ned i staenger siden vi forlod Nairobi og det giver jo ikke ligefrem den bedste atmosfaere til et kyst/strand omraade.
Hvis jeg lige skal proeve at skrive lidt mere kronologisk, saa var vi efter sidste indlaeg ude at se Karen Blixen's hus. Et fint lille hus med en rigtig stor og dejlig have, men bestemt ikke noget specielt og tror da ogsaa (isaer efter at have lurret i gaetebogen) at det hovedsageligt er danskere der er "interesede" nok til at betale det hoeje indgangsbeloeb. Omraadet i sig selv var dog ogsaa lidt spoejst da det er et af de eneste hvide farm omraader tilbage i Kenya, hvilket adskilte det en del fra hvad vi hidtil havde set af landet.
Vi blev faktisk helt glade for Nairobi (maaske bedre kendt under det charmerende kaelenavn Nairobbery) saa var der i en lille uge, hvilket var meget laengere end planlagt. Paa den tid fik vi saa ogsaa naaet at besoege samtlige afdelinger af den lokale udgave af Starbucks: Dormanns , og set diverse film. Det er en super by at gaa i biografen i, da der er rigtig mange biografer og et stort udvalg af film fra baade Hollywood og Bollywood. Maa dog nok erkende at vores moede med Bollywood ikke var en succes - det er bare ikke det samme uden for Indien! Det nyeste og mest poshe shoppingcenter i byen kunne ogsaa, udover en tip-top moderne biograf, prale af baade at indholde rulletrapper og glaselevatorer - to rimelig almindelige og naesten forventede ting for os, men bestemt ikke for de fleste Kenyanere. Saa der kunne blive en hel lille familieudflugt ud af at tage ud i centret og morer sig med disse. Det var saa maend ganske hyggeligt at kigge paa, men det kunne ogsaa skabe smaa trafikpropper da det jo baade kraever timing og en smule mod at paastige en rulletrappe (lille informativ note: ogsaa oplevet mange steder i Indien).
Naa ja, men efter mange dage fik vi da lagt vores lille hummer, hvor vi to og vores enlige kakkerlak havde tilbragt mange hyggelige dage, bag os. Vi tog fra Nairobi til Mombasa, kun for at konstatere at vi nok skulle vaere blevet i Nairobi. Mombasa var bestemt ikke nogen charmoer saa vi bookede hurtigt en busbillet videre op nord paa kysten til en lille oe Lamu. Vi skulle afsted rigtig tidligt om morgenen hvilket jo da altid er lidt traelst, men det viste sig ikke at vaere noget problem i Mombasa, da der mere eller mindre stak en megafon fra en naboliggende moske ind af vores vindue og vi derfor blev vaekket til nogle dejlige morgen vers ved firetiden. Hvad vi dog ikke vidste paa davaerende tidspunkt var at vi lige saa godt kunne vaenne os til det da det bestemt ikke ville vaere foerste gang at vi oplevede dette...
Vores oplevelse af Lamu var lidt maerkelig, vi kom lidt uden for saeson og saa regnede det det meste af tiden, hvilket jo da holdte en lidt vaek fra stranden. Det var dog egentligt fint nok, det var bare lidt som om at det hele virkede lidt trist og forfaldent. Det er desvaerre et af de omraader i Kenya der virkelig har lidt under faldet i antallet af turister, hvilket er en rigtig skam da alle folk var super venlige og rare. Ved ikke helt hvad man skal konkludere paa Lamu, det kunne vaere saa godt og de ville saa gernne have det til at vaere saa godt, men de oekonomiske problemer stod bare skrevet mere store bogstaver over det hele - alt i alt, ret trist!
Saa ja nu sidder vi saa her i Tanzania. Vi har faktisk vaeret rigtig glade for vores tid baade her og i Kenya, der er rigtig meget at se og opleve alle vegne og befolkningen er virkelig fantastisk. Desvaerre er her dog ogsaa ret dyrt at rejse rundt og paa grund af den daarlige infrastruktur skal man naesten paa ture for at se alt. Saa derfor har vi besluttet at cutte afrika turen kortere og tage foer til sydamerika. I morgen tager vi derfor til Sydafrika og saa videre derfra til Brasilien. Det bliver ogsaa skoent, men lidt aergeligt at der er saa meget her vi ikke faar set.
Saa det var det for denne gang. Kan dog lige tilfoeje at penge er hvad der er paa vores hjerner mest pt, baade vores egen mangel paa dem, massens mangel paa dem og de faas overforbrug af dem... Hmmm, sehr sehr ungefahr!
Ha' det godt og pas paa jer selv og lille Danmark mens vi er vaek
Kaerligst Jane og Julie 2 kommentarer
Hvis jeg lige skal proeve at skrive lidt mere kronologisk, saa var vi efter sidste indlaeg ude at se Karen Blixen's hus. Et fint lille hus med en rigtig stor og dejlig have, men bestemt ikke noget specielt og tror da ogsaa (isaer efter at have lurret i gaetebogen) at det hovedsageligt er danskere der er "interesede" nok til at betale det hoeje indgangsbeloeb. Omraadet i sig selv var dog ogsaa lidt spoejst da det er et af de eneste hvide farm omraader tilbage i Kenya, hvilket adskilte det en del fra hvad vi hidtil havde set af landet.
Vi blev faktisk helt glade for Nairobi (maaske bedre kendt under det charmerende kaelenavn Nairobbery) saa var der i en lille uge, hvilket var meget laengere end planlagt. Paa den tid fik vi saa ogsaa naaet at besoege samtlige afdelinger af den lokale udgave af Starbucks: Dormanns , og set diverse film. Det er en super by at gaa i biografen i, da der er rigtig mange biografer og et stort udvalg af film fra baade Hollywood og Bollywood. Maa dog nok erkende at vores moede med Bollywood ikke var en succes - det er bare ikke det samme uden for Indien! Det nyeste og mest poshe shoppingcenter i byen kunne ogsaa, udover en tip-top moderne biograf, prale af baade at indholde rulletrapper og glaselevatorer - to rimelig almindelige og naesten forventede ting for os, men bestemt ikke for de fleste Kenyanere. Saa der kunne blive en hel lille familieudflugt ud af at tage ud i centret og morer sig med disse. Det var saa maend ganske hyggeligt at kigge paa, men det kunne ogsaa skabe smaa trafikpropper da det jo baade kraever timing og en smule mod at paastige en rulletrappe (lille informativ note: ogsaa oplevet mange steder i Indien).
Naa ja, men efter mange dage fik vi da lagt vores lille hummer, hvor vi to og vores enlige kakkerlak havde tilbragt mange hyggelige dage, bag os. Vi tog fra Nairobi til Mombasa, kun for at konstatere at vi nok skulle vaere blevet i Nairobi. Mombasa var bestemt ikke nogen charmoer saa vi bookede hurtigt en busbillet videre op nord paa kysten til en lille oe Lamu. Vi skulle afsted rigtig tidligt om morgenen hvilket jo da altid er lidt traelst, men det viste sig ikke at vaere noget problem i Mombasa, da der mere eller mindre stak en megafon fra en naboliggende moske ind af vores vindue og vi derfor blev vaekket til nogle dejlige morgen vers ved firetiden. Hvad vi dog ikke vidste paa davaerende tidspunkt var at vi lige saa godt kunne vaenne os til det da det bestemt ikke ville vaere foerste gang at vi oplevede dette...
Vores oplevelse af Lamu var lidt maerkelig, vi kom lidt uden for saeson og saa regnede det det meste af tiden, hvilket jo da holdte en lidt vaek fra stranden. Det var dog egentligt fint nok, det var bare lidt som om at det hele virkede lidt trist og forfaldent. Det er desvaerre et af de omraader i Kenya der virkelig har lidt under faldet i antallet af turister, hvilket er en rigtig skam da alle folk var super venlige og rare. Ved ikke helt hvad man skal konkludere paa Lamu, det kunne vaere saa godt og de ville saa gernne have det til at vaere saa godt, men de oekonomiske problemer stod bare skrevet mere store bogstaver over det hele - alt i alt, ret trist!
Saa ja nu sidder vi saa her i Tanzania. Vi har faktisk vaeret rigtig glade for vores tid baade her og i Kenya, der er rigtig meget at se og opleve alle vegne og befolkningen er virkelig fantastisk. Desvaerre er her dog ogsaa ret dyrt at rejse rundt og paa grund af den daarlige infrastruktur skal man naesten paa ture for at se alt. Saa derfor har vi besluttet at cutte afrika turen kortere og tage foer til sydamerika. I morgen tager vi derfor til Sydafrika og saa videre derfra til Brasilien. Det bliver ogsaa skoent, men lidt aergeligt at der er saa meget her vi ikke faar set.
Saa det var det for denne gang. Kan dog lige tilfoeje at penge er hvad der er paa vores hjerner mest pt, baade vores egen mangel paa dem, massens mangel paa dem og de faas overforbrug af dem... Hmmm, sehr sehr ungefahr!
Ha' det godt og pas paa jer selv og lille Danmark mens vi er vaek
Kaerligst Jane og Julie 2 kommentarer
Intet nyt er godt nyt: Indien, Dubai og Kenya
2008-06-10 13:36:10 - Julie
Jambo!
Uhh saa er vi kommet tilbage fra safari, hvilket var helt fantastisk! Vi besoegte to steder her i Kenya. Foerst var vi en dag i Nakuro National park, hvor vi koerte rundt om en stor fin soe fyldt med flamingoer og pelikaner. Udover en masse fugle saa vi en hulens masse zebraer, girafffer, buffaloer og bavianer. Vi saa ogsaa gazeller og antiloper i alle afskygninger, men bedst af alt saa saa vi naesehorn og loever.
Dagen efter koerte vi til Masai Mara natur reservat, som er det mest populaere safari omraade i Kenya. Det ligger lige paa graensen til Tanzania saa reservatet fortsaetter ind i Tanzania, der hedder det bare Serengeti. Parken har faaet sit navn paa grund af de mange Masaier der bor i omraadet, hvilket var ret fedt, da man udover at se alle dyrene ogsaa saa en masse stammefolk, der stadig lever efter deres traditioner.
Masai Mara var klart den bedste del af vores safari tur og vi saa naermest alt, der var muligt at se. Her kom vi rigtigt taet paa bl.a. elefanter og loever, vi var ogsaa saa heldige at se to loever spise af deres nyslagtede gnu. Den sidste dag valgte vi at tage en tur i luftballon hen over savannen, hvilket var helt vildt fantastisk. Vi var heldige at se to geparder komme loebende, noget man normalt ikke ser fra bilerne da graesset er saa hoejt. Selve turen oppe i ballonen var virkelig speciel, da man bare gled fuldstaendig lydloest over savannen og kunne se paa dyrene under en. Vi landede lige ved siden af nogle giraffer og zebraer. Bagefter fik vi champagne og fin buffet morgenmad med kok i bushen, mens en familie af hyenaer holdte oeje med os ikke langt der fra. Tror det er et af de bedste steder i verden at flyve luftballon.
Efter turen blev vi koert tilbage til en stor lodge inde i parken hvor ballon folkene hoerte til. Imens vi ventede paa vores guide/chauffoer, blev vi vist ned til et vandhul i hotellets baghave hvor en stor flok flodheste holdte til. Da hotellet ligger inde i parken maa det nemlig ikke vaere indhegnet saa dyrene gaar bare vildt omkring, hvor de vil, saa man skal passe lidt paa isaer om natten. Vi saa ogsaa ballon pilotens hus, der laa lidt uden for lodge omraadet og med den bedste udsigt ud over savannen fra baghaven - tror vi begge havde snuppet et hvert ledigt job paa det tidspunkt (men bare rolig vi er kommet tilbage til Nairobi).
Vi boede i en camp lige uden for parken. Paa grund af urolighederne tidligere paa aaret er antallet af turister desvaerre faldet drastisk og det viste sig at vi den sidste dag skulle vaere helt alene i campen. Indtil da havde vi vaeret rigtigt glade for at bo der, da alle folk var rigtig venlige og hjaelpsomme. Den aften da vi skulle spise, gik jeg tilbage til teltet efter vand og snuppede en i at forsoege at stjaele fra os. Det var sindsygt aergeligt, at det skulle ske, da vi derefter ikke foelte os saerligt trygge alene i lejren og blev noedt til at flytte. Dette var dog ikke saa nemt, da vores guide ikke rigtigt syntes, at det var en god ide. Det hele ender dog godt med, at vi kommer til at bo i en rigtig fin lodge. Turen derhen var dog noget af et adventure, da vi selvfoelgelig formaar at koere fast i et omraade, der er kendt for leoparder. Der kom dog heldigvis en masse folk og hjalp os med at komme fri - og ingen blev spist af leoparden:-)
Naa det var det meste af, hvad vi har lavet her i Kenya indtil videre. Imorgen er det planen, at vi tager til Karen og ser Karen Blixen's hus, derefter gaar turen til kysten.
Forresten kan jeg da lige sige, at vi gaar rundt i troeje og lange bukser, ikke lige hvad man forventer i Afrika...
Taenker at jeg nok hellere lige maa slutte af med en lille opsumering af, hvad vi lavede den sidste tid i Indien.
Da vi sidst skrev var vi i Goa i det sydlige indien. Derfra tog vi mod nord til Varanasi, hvor ganges floden leober igennem. Her tog vi en tidlig morgen en baadtur paa floden, hvor vi saa en masse mennesker bade, vaske toej og udfoere alle deres andre morgen ritualer - det skal lige siges at Ganges er en af de mest forurenede floder i verden, saa vi kunne ikke lade vaere med at spoerge, hvor vores toej ville blive vasket da vi sendte det til vask, vaskemaskine heldigvis:-) Turen ned af Ganges var noget af det bedste vi oplevede i Indien, det var virkelig fint med solopgangen, de gamle huse og folk i alle deres smukke og farverige klaededragter.
Efter Varanasi tog vi til Agra, hvor vi saa Taj Mahal, det var vaeldig fint, men undergik nogle restaurationer saa det skuffede nok en smule. Da der var en del problemer i staten Rajasthan paa det tidspunktr, og det netop var der vi skulle hen, valgte vi at hyre en taxi i en uge saa vi kunne komme rundt at se, hvad vi gerne ville uden problemer. Vi saa en masse spaendende ting i loebet af den uge nogle bedre end andre selvfoelgelig. Det fineste vi nok saa var det gyldne tempel i Amritsar. Det er et Shikh (groft sagt en blanding af Islam og Hinduisme) tempel, faktisk deres helligste sted. Det var sindsygt flot og hele stemningen var saa stille og rolig og det hele virkede meget meget spirituelt. Vi var ogsaa de eneste turister, hvilket man bestemt ikke kan sige var tilfaeldet da vi besoegte Taj Mahal. Foeler det som om, at Indien er meget laenge siden, men en lille opsumering er nok at Indien er sindsygt anstrengende at rejse rundt i! Der er saa mange mennesker, rickshaws og koer alle vegne. Samtidigt er det dog et vidunderligt levende og farvestraalende land, med saa mange attraktioner at, hvis man kunne holde til det, sagtens kunne bruge et aar bare paa at rejse rundt der. Maa dog indroemme at vi var en smule lettede, da vi naede til Dubai, ironisk nok var vi paa safari med to indere, hvilket var alletiders!
Tror vi begge er enige om at et par dage i Dubai indimellem Indien og Kenya var intet andet end perfekt. Dubai er en sindsyg by vi nok helt sikkert kommer tilbage til, hoejst sandsynligt i 2010 hvor der aabner alt muligt nyt.
Haaber alt gaar godt derhjemme i Danmark, Kaerligst Jane og Julie 5 kommentarer
Uhh saa er vi kommet tilbage fra safari, hvilket var helt fantastisk! Vi besoegte to steder her i Kenya. Foerst var vi en dag i Nakuro National park, hvor vi koerte rundt om en stor fin soe fyldt med flamingoer og pelikaner. Udover en masse fugle saa vi en hulens masse zebraer, girafffer, buffaloer og bavianer. Vi saa ogsaa gazeller og antiloper i alle afskygninger, men bedst af alt saa saa vi naesehorn og loever.
Dagen efter koerte vi til Masai Mara natur reservat, som er det mest populaere safari omraade i Kenya. Det ligger lige paa graensen til Tanzania saa reservatet fortsaetter ind i Tanzania, der hedder det bare Serengeti. Parken har faaet sit navn paa grund af de mange Masaier der bor i omraadet, hvilket var ret fedt, da man udover at se alle dyrene ogsaa saa en masse stammefolk, der stadig lever efter deres traditioner.
Masai Mara var klart den bedste del af vores safari tur og vi saa naermest alt, der var muligt at se. Her kom vi rigtigt taet paa bl.a. elefanter og loever, vi var ogsaa saa heldige at se to loever spise af deres nyslagtede gnu. Den sidste dag valgte vi at tage en tur i luftballon hen over savannen, hvilket var helt vildt fantastisk. Vi var heldige at se to geparder komme loebende, noget man normalt ikke ser fra bilerne da graesset er saa hoejt. Selve turen oppe i ballonen var virkelig speciel, da man bare gled fuldstaendig lydloest over savannen og kunne se paa dyrene under en. Vi landede lige ved siden af nogle giraffer og zebraer. Bagefter fik vi champagne og fin buffet morgenmad med kok i bushen, mens en familie af hyenaer holdte oeje med os ikke langt der fra. Tror det er et af de bedste steder i verden at flyve luftballon.
Efter turen blev vi koert tilbage til en stor lodge inde i parken hvor ballon folkene hoerte til. Imens vi ventede paa vores guide/chauffoer, blev vi vist ned til et vandhul i hotellets baghave hvor en stor flok flodheste holdte til. Da hotellet ligger inde i parken maa det nemlig ikke vaere indhegnet saa dyrene gaar bare vildt omkring, hvor de vil, saa man skal passe lidt paa isaer om natten. Vi saa ogsaa ballon pilotens hus, der laa lidt uden for lodge omraadet og med den bedste udsigt ud over savannen fra baghaven - tror vi begge havde snuppet et hvert ledigt job paa det tidspunkt (men bare rolig vi er kommet tilbage til Nairobi).
Vi boede i en camp lige uden for parken. Paa grund af urolighederne tidligere paa aaret er antallet af turister desvaerre faldet drastisk og det viste sig at vi den sidste dag skulle vaere helt alene i campen. Indtil da havde vi vaeret rigtigt glade for at bo der, da alle folk var rigtig venlige og hjaelpsomme. Den aften da vi skulle spise, gik jeg tilbage til teltet efter vand og snuppede en i at forsoege at stjaele fra os. Det var sindsygt aergeligt, at det skulle ske, da vi derefter ikke foelte os saerligt trygge alene i lejren og blev noedt til at flytte. Dette var dog ikke saa nemt, da vores guide ikke rigtigt syntes, at det var en god ide. Det hele ender dog godt med, at vi kommer til at bo i en rigtig fin lodge. Turen derhen var dog noget af et adventure, da vi selvfoelgelig formaar at koere fast i et omraade, der er kendt for leoparder. Der kom dog heldigvis en masse folk og hjalp os med at komme fri - og ingen blev spist af leoparden:-)
Naa det var det meste af, hvad vi har lavet her i Kenya indtil videre. Imorgen er det planen, at vi tager til Karen og ser Karen Blixen's hus, derefter gaar turen til kysten.
Forresten kan jeg da lige sige, at vi gaar rundt i troeje og lange bukser, ikke lige hvad man forventer i Afrika...
Taenker at jeg nok hellere lige maa slutte af med en lille opsumering af, hvad vi lavede den sidste tid i Indien.
Da vi sidst skrev var vi i Goa i det sydlige indien. Derfra tog vi mod nord til Varanasi, hvor ganges floden leober igennem. Her tog vi en tidlig morgen en baadtur paa floden, hvor vi saa en masse mennesker bade, vaske toej og udfoere alle deres andre morgen ritualer - det skal lige siges at Ganges er en af de mest forurenede floder i verden, saa vi kunne ikke lade vaere med at spoerge, hvor vores toej ville blive vasket da vi sendte det til vask, vaskemaskine heldigvis:-) Turen ned af Ganges var noget af det bedste vi oplevede i Indien, det var virkelig fint med solopgangen, de gamle huse og folk i alle deres smukke og farverige klaededragter.
Efter Varanasi tog vi til Agra, hvor vi saa Taj Mahal, det var vaeldig fint, men undergik nogle restaurationer saa det skuffede nok en smule. Da der var en del problemer i staten Rajasthan paa det tidspunktr, og det netop var der vi skulle hen, valgte vi at hyre en taxi i en uge saa vi kunne komme rundt at se, hvad vi gerne ville uden problemer. Vi saa en masse spaendende ting i loebet af den uge nogle bedre end andre selvfoelgelig. Det fineste vi nok saa var det gyldne tempel i Amritsar. Det er et Shikh (groft sagt en blanding af Islam og Hinduisme) tempel, faktisk deres helligste sted. Det var sindsygt flot og hele stemningen var saa stille og rolig og det hele virkede meget meget spirituelt. Vi var ogsaa de eneste turister, hvilket man bestemt ikke kan sige var tilfaeldet da vi besoegte Taj Mahal. Foeler det som om, at Indien er meget laenge siden, men en lille opsumering er nok at Indien er sindsygt anstrengende at rejse rundt i! Der er saa mange mennesker, rickshaws og koer alle vegne. Samtidigt er det dog et vidunderligt levende og farvestraalende land, med saa mange attraktioner at, hvis man kunne holde til det, sagtens kunne bruge et aar bare paa at rejse rundt der. Maa dog indroemme at vi var en smule lettede, da vi naede til Dubai, ironisk nok var vi paa safari med to indere, hvilket var alletiders!
Tror vi begge er enige om at et par dage i Dubai indimellem Indien og Kenya var intet andet end perfekt. Dubai er en sindsyg by vi nok helt sikkert kommer tilbage til, hoejst sandsynligt i 2010 hvor der aabner alt muligt nyt.
Haaber alt gaar godt derhjemme i Danmark, Kaerligst Jane og Julie 5 kommentarer
Fra toppen af verden, eller lige ved siden af
2008-05-07 09:31:19 - Julie
Namaste!
Saa er vi tilbage i Indien efter en maaned i Nepal, og det er vist ved at vaere paa hoeje tid med en lille opdatering.
Vi ankom til Nepal lige inden deres foerste demokratiske valg i uendelige tider, hvilket var aarsag til mange spaendinger i landet. Det gjorde ogsaa at vi var noedsaget til at blive i hovedstaden Kathmandu indtil efter valgdagen, da trafikken ind og ud af byen var naesten stoppet. Det gjorde nu ikke saa meget, da der var masser at give sig til i Kathmandu. Vi boede paa et rigtigt hyggeligt hotel lige i udkanten af centrum. Til hotellet var der en fin lille have med smaa pavilioner, der var dog lige lidt for mange hippier med blomsterkranse efter vores smag, saa det meste af tiden paa hotellet tilbragte vi paa tagterassen hvor man kunne sidde og se ud over hele byen mens man noed solen.
Vi havde ogsaa nok at goere med at faa udstyret i orden til vores trekkingtur. Kathmandu bestod af en herlig blanding af nepalesere, hippier og trekkere i nogen lunde samme ratio, saa udover et massivt udvalg af batik troejer var der ogsaa masser af trekking shops fyldt med billige kopi varer. Saa det endte mere eller mindre med at vores to nye mindre rygsaekke var fyldte med lutter nye varer.
Saa kom valget og efter en massiv sejr til de roede maoister tog vi med bussen ud i landet. Vores plan var at gaa rundt om Annapurna bjergene, en tur som ville tage omkring 21 dage, derefter ville vi, hvis vi stadig havde lyst, penge og tid, gaa til annapurna base camp inde mellem bjergene. Alt i alt havde vi regnet med at skulle gaa i ca. en maaned.
Det var en fuldstaendig fantastisk tur, hvor man moedte mange forskellige folkefaerd og saa nogle sindsyge landskaber. Desvaerre fik vi aldrig gjort turen faerdig, da vi blev noedt til at flyve hjem efter 16 dage.
Vi startede begge trekket ud med daarlig mave, Jane fik det dog desvaerre saa daarligt med feber osv. at vi efter to dage maatte holde en dags hvile for at faa hende ovenpaa igen. Heldigvis havde hun allerede faaet det meget bedre dagen efter og vi kunne atter fortsaette. Vi naaede dog ikke saa langt foer vi atter maatte holde en dags hvile. Jane's dyre og fine vandrestoevler koebt netop til dette derhjemmefra havde hele tiden skarvet paa haelen, men nu var vablerne blevet saa store at de mere eller mindre daekkede hele haelen og gjorde det umuligt at fortsaette. Hmmm, maaske en tur i mols bjerge ikke helt udgjorde det for at have gaaet skoene til... Naa, men videre sku vi jo paa den ene eller anden maade og ja der var ikke saa mange andre muligheder end at gaa. Saa efter en dags hvile til haelene valgte Jane at gaa porter-style, i klip-klapper. Udover de undrende blikke fra de andre vandrere, gik det vist ok den dag. Det skal dog lige siges at ikke saa faa syntes at Jane lignede en nepaleser eller tibetaner, saa vi er temmeligt sikre paa at mange har troet at hun faktisk var porter eller maaske guide... Naa men de naeste par dage fortsatte i samme stil med klip- klappere, med kun en enkelt forvridning (sagde man det ikke nok:-)). Efter et par dage naede vi Manang hvor man grundet hoejden skulle holde en afklimatiseringsdag. Det var en dejlig og velset dag. Derefter var haelene nogenlunde klar igen og den videre tur fortsatte med stoevler paa.
Nu var vi saa kommet godt op i hoejden og i loebet af et par dage skulle vi passere et pass i 5400 meters hoejde. Resten af turen var en ret kikset affaere der ender ud med at vi bliver noedt saget til at tage et fly tilbage til Kathmandu.
Det hele skyldes at jeg bliver meget meget paavirket af den tynde luft og faar hoejdesyge eller Akut mountain sickness eller hvad det nu hedder. I hvert falde ender vores foerste forsoeg paa at krydse passet med at vi maa vende om ikke langt fra toppen og forsoege at gaa nedaf igen. Jeg ved ikke rigtigt hvordan det lykkes os at komme ned, men tror aldrig at jeg har haft det saa ringe foer og tror ikke at der er nogen af os der vil se tilbage paa dagen med saerlig stor fornoejelse. Naa men ned kom vi, jeg kom til laege og det hele endte fint. Eftersom at jeg ikke rigtigt fik lettere ved at traekke vejret i loebet af den naeste dag besluttede vi os for at tage en tur paa yak-okse over passet. Saa et par dage efter at vi havde gaaet og gjort grin med yak-okserne og svoret at vi aldrig skulle op paa et saadant dyr, var vi nu tvunget til at sidde paa dyrene i flere timer op til passet. En beslutning vi har fortrudt mange gange siden. Man blev afsindigt oem i roeven og inderlaarene i flere dage efter, man stank lidt for vildt af yak, jeg blev smidt af to gange, og derudover fik jeg stadigt hoejdesyge saa nedturen var en tur tilbage til helvede og vi var tvunget til at tage et fly hjem da jeg var fuldstaendig afkraftet og Jane var det egentligt ogsaa efter at have trukket mig rundt, baaret min taske og troet at jeg skulle doe op til flere gange:-)
Saa det var slutningen paa vores lille trek, der blev noget anderledes end vi havde forventet, men landskabet var HELT FANTASTISK! Desuden betoed turen ogsaa en ende paa Kilimanjaro inden vi nogensinde har set bjerget, da jeg aabenbart ikke trives hoejt oppe. Det er dog nok det aergeligste ved det hele, da det var noget vi begge havde glaedet os vildt meget til.
Naa men da vi vidste at vi ikke kunne bestige Kilimanjaro havde vi lige pludseligt en masse ekstra penge, nogle af dem valgte vi at bruge paa at flyve til Goa i det sydlige Indien for at slappe lidt af og faa rigtigt lyst til at rejse rundt igen. Saa her er vi saa nu i Goa paa et laekkert hotel med pool og en dejlig strand - hvad mere kan man bede om. I dag holder vi lige inde dag da vi begge er blevet en enkelt eller flere toner for roede. Vi regner med at blive her i 10 dage mere og saa tage herfra tilbage til det nordlige indien og rejse rundt.
Lille opsumering: Nepal er et rigtigt dejligt land hvor man kan naesten alt (undtagen at ligge paa stranden) og kan varmt anbefales - det er virkelig alletiders!
Haaber at i alle har det godt derhjemme, har hoert noget med at der ogsaa skulle vaere sol!?
Forresten saa er der vist blevet lagt en hulens masse billeder ind, nok hovedsageligt fra trekket.
Kaerligst Jane og Julie
2 kommentarer
Saa er vi tilbage i Indien efter en maaned i Nepal, og det er vist ved at vaere paa hoeje tid med en lille opdatering.
Vi ankom til Nepal lige inden deres foerste demokratiske valg i uendelige tider, hvilket var aarsag til mange spaendinger i landet. Det gjorde ogsaa at vi var noedsaget til at blive i hovedstaden Kathmandu indtil efter valgdagen, da trafikken ind og ud af byen var naesten stoppet. Det gjorde nu ikke saa meget, da der var masser at give sig til i Kathmandu. Vi boede paa et rigtigt hyggeligt hotel lige i udkanten af centrum. Til hotellet var der en fin lille have med smaa pavilioner, der var dog lige lidt for mange hippier med blomsterkranse efter vores smag, saa det meste af tiden paa hotellet tilbragte vi paa tagterassen hvor man kunne sidde og se ud over hele byen mens man noed solen.
Vi havde ogsaa nok at goere med at faa udstyret i orden til vores trekkingtur. Kathmandu bestod af en herlig blanding af nepalesere, hippier og trekkere i nogen lunde samme ratio, saa udover et massivt udvalg af batik troejer var der ogsaa masser af trekking shops fyldt med billige kopi varer. Saa det endte mere eller mindre med at vores to nye mindre rygsaekke var fyldte med lutter nye varer.
Saa kom valget og efter en massiv sejr til de roede maoister tog vi med bussen ud i landet. Vores plan var at gaa rundt om Annapurna bjergene, en tur som ville tage omkring 21 dage, derefter ville vi, hvis vi stadig havde lyst, penge og tid, gaa til annapurna base camp inde mellem bjergene. Alt i alt havde vi regnet med at skulle gaa i ca. en maaned.
Det var en fuldstaendig fantastisk tur, hvor man moedte mange forskellige folkefaerd og saa nogle sindsyge landskaber. Desvaerre fik vi aldrig gjort turen faerdig, da vi blev noedt til at flyve hjem efter 16 dage.
Vi startede begge trekket ud med daarlig mave, Jane fik det dog desvaerre saa daarligt med feber osv. at vi efter to dage maatte holde en dags hvile for at faa hende ovenpaa igen. Heldigvis havde hun allerede faaet det meget bedre dagen efter og vi kunne atter fortsaette. Vi naaede dog ikke saa langt foer vi atter maatte holde en dags hvile. Jane's dyre og fine vandrestoevler koebt netop til dette derhjemmefra havde hele tiden skarvet paa haelen, men nu var vablerne blevet saa store at de mere eller mindre daekkede hele haelen og gjorde det umuligt at fortsaette. Hmmm, maaske en tur i mols bjerge ikke helt udgjorde det for at have gaaet skoene til... Naa, men videre sku vi jo paa den ene eller anden maade og ja der var ikke saa mange andre muligheder end at gaa. Saa efter en dags hvile til haelene valgte Jane at gaa porter-style, i klip-klapper. Udover de undrende blikke fra de andre vandrere, gik det vist ok den dag. Det skal dog lige siges at ikke saa faa syntes at Jane lignede en nepaleser eller tibetaner, saa vi er temmeligt sikre paa at mange har troet at hun faktisk var porter eller maaske guide... Naa men de naeste par dage fortsatte i samme stil med klip- klappere, med kun en enkelt forvridning (sagde man det ikke nok:-)). Efter et par dage naede vi Manang hvor man grundet hoejden skulle holde en afklimatiseringsdag. Det var en dejlig og velset dag. Derefter var haelene nogenlunde klar igen og den videre tur fortsatte med stoevler paa.
Nu var vi saa kommet godt op i hoejden og i loebet af et par dage skulle vi passere et pass i 5400 meters hoejde. Resten af turen var en ret kikset affaere der ender ud med at vi bliver noedt saget til at tage et fly tilbage til Kathmandu.
Det hele skyldes at jeg bliver meget meget paavirket af den tynde luft og faar hoejdesyge eller Akut mountain sickness eller hvad det nu hedder. I hvert falde ender vores foerste forsoeg paa at krydse passet med at vi maa vende om ikke langt fra toppen og forsoege at gaa nedaf igen. Jeg ved ikke rigtigt hvordan det lykkes os at komme ned, men tror aldrig at jeg har haft det saa ringe foer og tror ikke at der er nogen af os der vil se tilbage paa dagen med saerlig stor fornoejelse. Naa men ned kom vi, jeg kom til laege og det hele endte fint. Eftersom at jeg ikke rigtigt fik lettere ved at traekke vejret i loebet af den naeste dag besluttede vi os for at tage en tur paa yak-okse over passet. Saa et par dage efter at vi havde gaaet og gjort grin med yak-okserne og svoret at vi aldrig skulle op paa et saadant dyr, var vi nu tvunget til at sidde paa dyrene i flere timer op til passet. En beslutning vi har fortrudt mange gange siden. Man blev afsindigt oem i roeven og inderlaarene i flere dage efter, man stank lidt for vildt af yak, jeg blev smidt af to gange, og derudover fik jeg stadigt hoejdesyge saa nedturen var en tur tilbage til helvede og vi var tvunget til at tage et fly hjem da jeg var fuldstaendig afkraftet og Jane var det egentligt ogsaa efter at have trukket mig rundt, baaret min taske og troet at jeg skulle doe op til flere gange:-)
Saa det var slutningen paa vores lille trek, der blev noget anderledes end vi havde forventet, men landskabet var HELT FANTASTISK! Desuden betoed turen ogsaa en ende paa Kilimanjaro inden vi nogensinde har set bjerget, da jeg aabenbart ikke trives hoejt oppe. Det er dog nok det aergeligste ved det hele, da det var noget vi begge havde glaedet os vildt meget til.
Naa men da vi vidste at vi ikke kunne bestige Kilimanjaro havde vi lige pludseligt en masse ekstra penge, nogle af dem valgte vi at bruge paa at flyve til Goa i det sydlige Indien for at slappe lidt af og faa rigtigt lyst til at rejse rundt igen. Saa her er vi saa nu i Goa paa et laekkert hotel med pool og en dejlig strand - hvad mere kan man bede om. I dag holder vi lige inde dag da vi begge er blevet en enkelt eller flere toner for roede. Vi regner med at blive her i 10 dage mere og saa tage herfra tilbage til det nordlige indien og rejse rundt.
Lille opsumering: Nepal er et rigtigt dejligt land hvor man kan naesten alt (undtagen at ligge paa stranden) og kan varmt anbefales - det er virkelig alletiders!
Haaber at i alle har det godt derhjemme, har hoert noget med at der ogsaa skulle vaere sol!?
Forresten saa er der vist blevet lagt en hulens masse billeder ind, nok hovedsageligt fra trekket.
Kaerligst Jane og Julie
2 kommentarer
Farvel nuddel, Hej Hellig ko
2008-04-07 10:24:38 - Julie
Halloej,
Okay nu lovede vi jo for nogle dage siden at der ville komme et noget laengere og mere beskrivende indlaeg naeste gang. Saa nu vil jeg forsoege at skrive hvad vi har foretaget os den sidste maaned - kan dog ikke love at det ikke bliver en smule langt og kedeligt!
Da vi forlod Korea floej vi tilbage til Beijing hvorfra vi straks tog et nattog til Xi'an.
I Xi'an var luften, ligesom i Beijing, saa toer at vi begge to fik udslaet paa benene (det er senere blevet til haard hud og derfor ganske charmerende...) det blandet med utrolig meget stoev i luften gjorde det til et rent helvede at gaa rundt i Xi'an. Da jeg samtidigt havde influenca tilbragte vi egentligt det meste af tiden der paa vores Hostel. Vi fik derfor ikke set saa mange af Xi'ans attraktioner, men vi saa selvfoelgelig deres hovedatraktion: Terra Cotta krigerne. Det er en meget imponerende gravplads hvor en gammel hersker er blevet begravet sammen med flere tusinde krigere der staar i rad og raekke sammen med heste osv. Selve graven og krigerne var rigtig imponerende, men som med saa mange andre store atraktioner var lidt af gloeden dog gaaet af det pga. alle de ting der var opbygget baade for at beskytte attraktionen mod vejr og vind samt turister, samtidig med at goere det lettere for turister (os) at se det.
Efter at have vaeret i Xi'an i nogle dage tog vi videre med toget sydpaa til Chengdu. Chengdu viste sig at vaere en langt mere atraktiv by end Xi'an. Her var der mange hyggelige og fine smaa kvartere, isaer en gaagade, hvor alle husene var meget velbevarede traditionelle kinesiske huse og hvor der nu blev solgt tibetanske ting og sager, var rigtig fin. Vi var ikke saa mange dage i Chengdu og vores primaere formaal med at komme dertil var for at se pandaer.
Lidt uden for Chengdu ligger der et stort panda reservat. Det var dog en lidt skuffende oplevelse da alle pandaerne - selvfoelgelig - var indhegnet og derfor var det lidt a la en zoologisk have. Pandaerne var nu utrolig soede og det er vist noget af det taetteste man kan komme paa en panda i levende live... eller i naturen i hvert falde.
Trafikken er helt sindsyg overalt i Kina og vi er ogsaa hurtigt blevet enige om at chancen for at blive koert over i et fodgaengerfelt med groen mand her er stoerre end hvis man forsoegte at krydse en motorvej derhjemme. Saa vi har da ogsaa bare ventet paa at opleve vores foerste trafikuheld, hvilket saa, desvaerre, skete her. Vores chauffoer koerte ind i en cyklist der havde groent og det endte selvfoelgelig med at det var cyklisten der fik skaeld ud for at have lavet en rids paa bilen... Men der skete heldigvis ikke noget alvorligt.
I Chengdu besluttede vi os for at tage noget af den videre tur paa yangtze floden, enten paa et cruise eller bare en almindelig dagstur i en hurtigbaad. Saa derfor gik turen herfra videre til Chongqing, hvor yangtze floden loeber igennem.
Da vi efter en overraskende kort bustur ankom til Chongqing fandt vi hurtigt ud af, at hvad vi troede var en lille hyggelig by, vist kun var lille efter kinesiske standarder - hvilket vil sige en millionby med godt fire millioner indbyggere og et helt nyt centrum praeget af store skyskrabere. Selvom det ikke lige var hvad vi havde troet viste byen sig nu at vaere ganske fin. Da der ikke rigtigt var andet, boede vi for en gangs skyld paa et laekkert hotel lige i centrum.
Da vi var kommet til byen for at finde en baad ned af Yangtze tog vi straks afsted mod havnen. Da der kun skulle vaere ca. 1 km. derned foelte vi os udrustet til taenderne med et lille beskedent kort fra vores guidebog. Efter at have gaet i en lille time og det stadigt ikke virkede som om havnen kom naermere stoppede vi lige op i et kort oejeblik og kiggede os omkring. Her opdagede vi saa, at den ellers saa paene og nydelige by Chongqing slet ikke var saa paen og nydelig mere, men naermere lignede noget der lige var blevet fisket op fra lossepladsen. Og i selvsamme oejeblik hoerer vi en dame raabe op med taare loebende ned af hendes kinder og lige forbi os kommer der saa en mand loebende med et knapt saa fredsfuldt udtryk i oejnene og en kniv viftende bagud i en truende bevaegelse. Ups, vi var vist kommet lidt paa afveje! Da det endelig lykkes os at faa fat i en taxi, gaar det op for os at vi paa et eller andet tidspunkt er endt med at gaa i den stik modsatte retning af hvad vi skulle have vaeret.
Hele oplevelsen viser meget godt hvor stor forskel der er paa Kina i dag, det ene oejeblik kan du sidde og drikke kaffe paa Starbucks og ikke mange minutter og hjoerner senere kan man staa midt i det vaerste slum, hvor folk er klar til at goere hvad som helst for halvdelen af hvad du lige har betalt for kaffe.
Dagen efter fandt vi saa endelig det rigtige kontor og fik bestilt to billetter til et cruise-skib den efterfoelgende dag. Tror stadigt at vi var lidt i chok da vi bestilte vores billetter, i hvert falde endte det med at vi bestilte to billetter paa foerste klasse.
Uhh ha, saa oprendte vores dag endelig hvor vi rigtigt skulle leve i sus og dus paa foerste klasse. Som vi havde forudset var der ikke saa meget luksus over det, men det var rigtig rart at have vores egen kahyt og egen lille terrasse. Turen varede tre dage og havde tre stop inkluderet. Disse stop var dog ikke noget saerligt, men selve turen ned af Yangtze var fantastisk. I loebet af de tre dage sejlede vi stille og roligt ned igennem tre dale/kloefter (gorges) hvor floden er omriget af hoeje bjerge eller dramatiske lodrette klipper. Det hele er det meste af tiden omringet af en lettere taage, hvilket bare goer oplevelsen endnu mere dramatisk - selvom billederne maaske bliver lidt triste... Det foerste holdt vi gjorde os var ved et gammelt budhistisk tempel, vi var der sent om aftenen og da templet var helt indhyllet i roede lyskaeder saa det hele noget kikset og vulgaert ud, men det kan i jo selv bedoemme paa de fine billeder. Dagen efter var vi bare paa baaden, da der var en tur vi ikke havde bestilt i loebet af den dag. Den sidste dag startede vi tidligt om morgenen ud med at sejle om kap i nogle helt smaa traditionelle baade, tror desvaerre vores baad tabte - ved ikke om det kunne skyldes os, der havde mere travlt med at fedte med kameraer og snotpapir end at ro. Men det var faktisk en fin nok udflugt hvor vi gik inde i en kloeft, saa noget traditionelt skuespil og nogle sindsyge linedansere der mange, mange meter over floden cyklede paa line, imens der var en som hang i cyklen under linen. Meget maerkeligt, men ogsaa ret imponerende.
Senere den dag var vi ude at se Kina'a kaempe three gorges dam - verdens stoerste vist nok.
Efter cruiset tog vi til endnu en mellemstor kinesisk by: Wuhan, og videre derfra til havnebyen Shanghai.
Shanghai var en vaeldig by, ret stor, men med masser af fine smaa centrums. Vi lavede ikke meget andet i byen end at gaa rundt og se de forskellige omraader, slappe af og nyde lidt andet at spise end minut nudler. Shanghai's nye og gamle del er skarpt delt af en flod, hvilket giver en utrolig flot skyline om aftenen med alle de gamle bygninger paa den ene side og de nye hoeje og farverige paa den anden. Vi var ikke saa mange dage i Shanghai foer vi tog toget videre sydpaa til vores sidste destination i Kina; Hong Kong.
Der er kaempe forskel paa Hong Kong og fastlandet Kina. Hong Kong er utroligt udviklet og er lidt som en stor smeltedigel af forskellige kulturer. Vi boede f.eks. i en bygning hvor mere eller mindre alt var ejet af muslimer hovedsageligt indiske og afrikanske, i underetagen var en masse smaa butikker lidt a la en bazaar og ovenpaa et utal af forskellige hostels, hoteller og Guesthouses. Vi boede paa et guesthouse ejet af nogle rigtig flinke og rare indere, og vi fik hver en lille smilende budha af jadesten i afskedsgave til held og lykke paa rejsen.
Hong Kong var alt i alt en rigtig fin by. Da den er kendt for at vaere et shopping mekka, havde vi besluttet os for at det var her vi skulle koebe de sidste ting vi manglede, men paa trods af dens ry tog det os naestem tre fulde dage at finde hvad vi soegte, saa det var faktisk hvad alt vores tid gik med. Vi fik dog ogsaa lige set verdens laengste rullletrappe (20 min. op og 20 min. ned), fik koert med HK's gamle "peak tram" for at se en udsigt der dog desvaerre var forsvundet pga. taage og saa sejlede vi selvfoelgelig en enkelt gang mellem to af oeerne.
Alt i alt har Kina vaeret meget udmattende at rejse rundt i da man forstaar absolut ingenting og de forstaar absolut ingenting saa hvorend man skal hen skal man soerge for at have det hele paa skrift - kinesisk selvfoelgelig. Derudover er der saa mange mennesker alle vegne, det er virkeligt helt vildt, der allesammen maser sig frem. Hvis der er 10 cm mellem en selv og personen foran en i koen kan man vaere absolut sikker paa at ham bagved ser det som en invitation til en forlomme - hvilket betyder at man kan staa i koe i uendeligheder.
At kinesere er meget fremmasende har kunnet kendetegne dem i mange situationer, og det er meget tydeligt at det er en nation der oensker at komme frem af i livet og da ogsaa er det, isaeer oekonomisk set.
Selv om Kina mange steder kan ligne en hvilken som helst vestlig storby, skal man dog, som sagt, ikke lede laenge for at se tegn paa at det bestemt ikke er alle kinesere der nyder gavn af denne udvikling. Derudover tror jeg at vi begge er blevet noget overraskede over graden af censur her. En helt almindelig hjemmeside som wikipedia kan man f.eks. ikke bruge i Kina da de ikke vil underligge sig Kinas krav om censur, da google har gjort dette er der ord og saetninger man ikke kan soege paa paa deres sider uden at nettet midlertidigt gaar ned osv.
Paa trods af vanskelighederne ved at rejse rundt her, har det vaeret en rigtig god oplevelse da langt de fleste kinesere er meget hjaelpsomme. Den eneste hindring er at de sys det er pinligt at forsoege at snakke engelsk hvis de ikke er perfekte til det, derudover bryder de sig ikke om at sige nej da de foeler det er uforskamme. Saa man laerer hurtigt at: " Er det her den rigtige vej?" ikke er en saerlig effektiv maade at spoerge om vej paa, da svaret altid vil vaere: "Yes yes".
Ellers tror jeg at vi begge to har nydt vores tid i Kina men samtidigt er vi nok ogsaa begge to glade for at vi ikke havde laengere tid der. Dermed ikke sagt at man aldrig vil komme tilbage, for Kina er jo et kaempe land og der er stadigt masser af ting at se:-)
Uhhh ha, det er godt nok blevet til en lang smoere det her, men er ogsaa ved at vaere faerdig... Saa I maa ikke helt miste modet endnu - hvis det ikke allerede er for sent!
Vi floej fra Hong Kong til Delhi i Indien. En flyvetur som faktisk fortjener et helt afsnit for sig selv, men jeg vil noejes med at sige at vi var temmeligt glade da vi endelig stod stille i New Delhi lufthavn. Det kan godt vaere at man for foerste gang nogen sinde, og noget vi faktisk troede umuligt, havde gjort brug af "fly sickness" poserne, men frem kom vi da. (Godt der er et par maaneder til naeste flyvetur, og at det ikke er med Air India).
Naa ja, men saa kom vi til Delhi, vi ankom ret sent om aftenen saa var utroligt glade da vi fandt et hotel. Glaeden aftog dog drastisk da vi saa pletterne paa lagene og havde vores foerste rigtige moede med en kakkerlak, en stor krabat der desvaerre slap vaek fra os. Den saa dog sin ende da den dagen efter dukkede op paa min arm, mmm... Ved dog ikke hvem der skreg hoejest Jane der saa noget komme flyvende i luften eller mig der jo da havde vaeret kakkerlakkes offer.. naa, men haaber ikke vi ser mange flere af dem paa saa taet hold.
Dagen efter da vi skulle uden for havde det desvaerre regnet temmelig meget saa hele gaden var en stor sort poel af hovedsageligt kolort blandet med lidt sand. Morgenens store valg stod derfor imellem: Klip klappere eller kondier, Jane tog det smarte valg: kondisko, hvorimod jeg ville spare mine helt nye og kridhvide laerredssko saa jeg snuppede klip klapperne. Dette betoed at jeg mere eller mindre gik med kolort imellem taerne og op af benene hele dagen - herligt! Men i det mindste har jeg rene sko, hvilket vist er mere end man kan sige om Jane's. Naa nok om foelgerne af at have koer gaaende rundt i gaderne.
Vi var meget kort tid i Delhi da det var daarligt vejr og vi havde hoert fra mange at Delhi langt fra skulle vaere en charmerende storby.
Vores foerste rejsedag i Indien startede ud med en tur paa Cykel-rickshaw, meget synd for foeren: Jane og jeg, plus alle vores tasker = meget tung last, men det gik fint helt frem til togstationen. Togturen var 14 timers faste, men heldigvis har vi vores foerste besoeg paa et indisk togtoilet til gode lidt endnu. Selve togturen var lidt af en oplevelse, i en kupe der allerede var overfyldt med senge til 8 personer var der paa mystisk vis tre ekstra passagere. Dette betoed dog ogsaa at der overhovedet ikke var plads til baggage, der derfor maatte ligge sammen med en selv i sin lille koeje. Paa trods af de mange mennesker og den meget trange plads sov vi dog ganske udemaerket. I starten havde vi lidt ondt af os selv, men det fortog sig dog hurtigt da vi saa vognene uden reserverede pladser. Jeg har aldrig set og tror aldrig jeg vil komme til at se saa mange mennesker samlet paa et sted, der hang mennesker ud mellem tremmerne for vinduerne og ud af doerene... ganske imponerende!
Da vi kom til vores stop Gorakphur, skulle vi videre til graense byen Sunauli med Jeep. Dette gik ganske godt selvom vi var mast 14 voksne + en baby sammen paa ganske lidt plads. I Sunauli viste det sig at udover de 30 dollars som vi havde taget med skulle man ogsaa bruge et billede, eller en fotokopi af ens pas. Dette er ikke saa nemt at fremskaffe uden elektricitet, men til sidst fandt vi dog en med en go generator og en kopimaskine. Saa paa trods af at sroemmen var gaaet paa begge sider af graensen fik vi tilsidst fremskaffet en kopi og vi blev lukket ind i Nepal.
Fra den nepalesiske graense tog vi en minibus til hovedstaden Kathmandu. Dette gik rigtigt godt lige indtil lidt uden for Kathmandu hvor vi holdte i koe i flere timer sandsynligvis i en koe dannet pga. de mange rejsende her op til valget. Puha, men frem naede vi da.
Nu bor vi paa et rigtigt hyggeligt hotel med en laekker have hvor vi kan sidde og nyde det gode vejr.
Saa nu tror jeg det var det for denne gang. Om nogle dage tager vi paa et trek i tre uger, saa i den tid vil der ikke blive opdateret noget, da det er rimeligt tvivlsomt om der er internet ude i bjergene.
Og ja mor, vi skal nok passe paa os selv i loebet af den tid og ja vi skal ogsaa nok passe paa under valget. Syntes nu naesten at det bliver helt spaendende at se hvad der sker under valget, vi har indtil videre set en masse maoistiske demonstrationer/optog baade her i byen og da vi koerte igennem landet, men allesammen helt fredelige.
Haaber ikke at det blev alt for kedeligt, hvis der overhovedet er nogen der faar laest det hele. Men helt overordnet har vi det rigtigt godt og lige nu glaeder vi os bare med at komme igang med trekket!
- Det var alt, kaerligst Jane og Julie
2 kommentarer
Okay nu lovede vi jo for nogle dage siden at der ville komme et noget laengere og mere beskrivende indlaeg naeste gang. Saa nu vil jeg forsoege at skrive hvad vi har foretaget os den sidste maaned - kan dog ikke love at det ikke bliver en smule langt og kedeligt!
Da vi forlod Korea floej vi tilbage til Beijing hvorfra vi straks tog et nattog til Xi'an.
I Xi'an var luften, ligesom i Beijing, saa toer at vi begge to fik udslaet paa benene (det er senere blevet til haard hud og derfor ganske charmerende...) det blandet med utrolig meget stoev i luften gjorde det til et rent helvede at gaa rundt i Xi'an. Da jeg samtidigt havde influenca tilbragte vi egentligt det meste af tiden der paa vores Hostel. Vi fik derfor ikke set saa mange af Xi'ans attraktioner, men vi saa selvfoelgelig deres hovedatraktion: Terra Cotta krigerne. Det er en meget imponerende gravplads hvor en gammel hersker er blevet begravet sammen med flere tusinde krigere der staar i rad og raekke sammen med heste osv. Selve graven og krigerne var rigtig imponerende, men som med saa mange andre store atraktioner var lidt af gloeden dog gaaet af det pga. alle de ting der var opbygget baade for at beskytte attraktionen mod vejr og vind samt turister, samtidig med at goere det lettere for turister (os) at se det.
Efter at have vaeret i Xi'an i nogle dage tog vi videre med toget sydpaa til Chengdu. Chengdu viste sig at vaere en langt mere atraktiv by end Xi'an. Her var der mange hyggelige og fine smaa kvartere, isaer en gaagade, hvor alle husene var meget velbevarede traditionelle kinesiske huse og hvor der nu blev solgt tibetanske ting og sager, var rigtig fin. Vi var ikke saa mange dage i Chengdu og vores primaere formaal med at komme dertil var for at se pandaer.
Lidt uden for Chengdu ligger der et stort panda reservat. Det var dog en lidt skuffende oplevelse da alle pandaerne - selvfoelgelig - var indhegnet og derfor var det lidt a la en zoologisk have. Pandaerne var nu utrolig soede og det er vist noget af det taetteste man kan komme paa en panda i levende live... eller i naturen i hvert falde.
Trafikken er helt sindsyg overalt i Kina og vi er ogsaa hurtigt blevet enige om at chancen for at blive koert over i et fodgaengerfelt med groen mand her er stoerre end hvis man forsoegte at krydse en motorvej derhjemme. Saa vi har da ogsaa bare ventet paa at opleve vores foerste trafikuheld, hvilket saa, desvaerre, skete her. Vores chauffoer koerte ind i en cyklist der havde groent og det endte selvfoelgelig med at det var cyklisten der fik skaeld ud for at have lavet en rids paa bilen... Men der skete heldigvis ikke noget alvorligt.
I Chengdu besluttede vi os for at tage noget af den videre tur paa yangtze floden, enten paa et cruise eller bare en almindelig dagstur i en hurtigbaad. Saa derfor gik turen herfra videre til Chongqing, hvor yangtze floden loeber igennem.
Da vi efter en overraskende kort bustur ankom til Chongqing fandt vi hurtigt ud af, at hvad vi troede var en lille hyggelig by, vist kun var lille efter kinesiske standarder - hvilket vil sige en millionby med godt fire millioner indbyggere og et helt nyt centrum praeget af store skyskrabere. Selvom det ikke lige var hvad vi havde troet viste byen sig nu at vaere ganske fin. Da der ikke rigtigt var andet, boede vi for en gangs skyld paa et laekkert hotel lige i centrum.
Da vi var kommet til byen for at finde en baad ned af Yangtze tog vi straks afsted mod havnen. Da der kun skulle vaere ca. 1 km. derned foelte vi os udrustet til taenderne med et lille beskedent kort fra vores guidebog. Efter at have gaet i en lille time og det stadigt ikke virkede som om havnen kom naermere stoppede vi lige op i et kort oejeblik og kiggede os omkring. Her opdagede vi saa, at den ellers saa paene og nydelige by Chongqing slet ikke var saa paen og nydelig mere, men naermere lignede noget der lige var blevet fisket op fra lossepladsen. Og i selvsamme oejeblik hoerer vi en dame raabe op med taare loebende ned af hendes kinder og lige forbi os kommer der saa en mand loebende med et knapt saa fredsfuldt udtryk i oejnene og en kniv viftende bagud i en truende bevaegelse. Ups, vi var vist kommet lidt paa afveje! Da det endelig lykkes os at faa fat i en taxi, gaar det op for os at vi paa et eller andet tidspunkt er endt med at gaa i den stik modsatte retning af hvad vi skulle have vaeret.
Hele oplevelsen viser meget godt hvor stor forskel der er paa Kina i dag, det ene oejeblik kan du sidde og drikke kaffe paa Starbucks og ikke mange minutter og hjoerner senere kan man staa midt i det vaerste slum, hvor folk er klar til at goere hvad som helst for halvdelen af hvad du lige har betalt for kaffe.
Dagen efter fandt vi saa endelig det rigtige kontor og fik bestilt to billetter til et cruise-skib den efterfoelgende dag. Tror stadigt at vi var lidt i chok da vi bestilte vores billetter, i hvert falde endte det med at vi bestilte to billetter paa foerste klasse.
Uhh ha, saa oprendte vores dag endelig hvor vi rigtigt skulle leve i sus og dus paa foerste klasse. Som vi havde forudset var der ikke saa meget luksus over det, men det var rigtig rart at have vores egen kahyt og egen lille terrasse. Turen varede tre dage og havde tre stop inkluderet. Disse stop var dog ikke noget saerligt, men selve turen ned af Yangtze var fantastisk. I loebet af de tre dage sejlede vi stille og roligt ned igennem tre dale/kloefter (gorges) hvor floden er omriget af hoeje bjerge eller dramatiske lodrette klipper. Det hele er det meste af tiden omringet af en lettere taage, hvilket bare goer oplevelsen endnu mere dramatisk - selvom billederne maaske bliver lidt triste... Det foerste holdt vi gjorde os var ved et gammelt budhistisk tempel, vi var der sent om aftenen og da templet var helt indhyllet i roede lyskaeder saa det hele noget kikset og vulgaert ud, men det kan i jo selv bedoemme paa de fine billeder. Dagen efter var vi bare paa baaden, da der var en tur vi ikke havde bestilt i loebet af den dag. Den sidste dag startede vi tidligt om morgenen ud med at sejle om kap i nogle helt smaa traditionelle baade, tror desvaerre vores baad tabte - ved ikke om det kunne skyldes os, der havde mere travlt med at fedte med kameraer og snotpapir end at ro. Men det var faktisk en fin nok udflugt hvor vi gik inde i en kloeft, saa noget traditionelt skuespil og nogle sindsyge linedansere der mange, mange meter over floden cyklede paa line, imens der var en som hang i cyklen under linen. Meget maerkeligt, men ogsaa ret imponerende.
Senere den dag var vi ude at se Kina'a kaempe three gorges dam - verdens stoerste vist nok.
Efter cruiset tog vi til endnu en mellemstor kinesisk by: Wuhan, og videre derfra til havnebyen Shanghai.
Shanghai var en vaeldig by, ret stor, men med masser af fine smaa centrums. Vi lavede ikke meget andet i byen end at gaa rundt og se de forskellige omraader, slappe af og nyde lidt andet at spise end minut nudler. Shanghai's nye og gamle del er skarpt delt af en flod, hvilket giver en utrolig flot skyline om aftenen med alle de gamle bygninger paa den ene side og de nye hoeje og farverige paa den anden. Vi var ikke saa mange dage i Shanghai foer vi tog toget videre sydpaa til vores sidste destination i Kina; Hong Kong.
Der er kaempe forskel paa Hong Kong og fastlandet Kina. Hong Kong er utroligt udviklet og er lidt som en stor smeltedigel af forskellige kulturer. Vi boede f.eks. i en bygning hvor mere eller mindre alt var ejet af muslimer hovedsageligt indiske og afrikanske, i underetagen var en masse smaa butikker lidt a la en bazaar og ovenpaa et utal af forskellige hostels, hoteller og Guesthouses. Vi boede paa et guesthouse ejet af nogle rigtig flinke og rare indere, og vi fik hver en lille smilende budha af jadesten i afskedsgave til held og lykke paa rejsen.
Hong Kong var alt i alt en rigtig fin by. Da den er kendt for at vaere et shopping mekka, havde vi besluttet os for at det var her vi skulle koebe de sidste ting vi manglede, men paa trods af dens ry tog det os naestem tre fulde dage at finde hvad vi soegte, saa det var faktisk hvad alt vores tid gik med. Vi fik dog ogsaa lige set verdens laengste rullletrappe (20 min. op og 20 min. ned), fik koert med HK's gamle "peak tram" for at se en udsigt der dog desvaerre var forsvundet pga. taage og saa sejlede vi selvfoelgelig en enkelt gang mellem to af oeerne.
Alt i alt har Kina vaeret meget udmattende at rejse rundt i da man forstaar absolut ingenting og de forstaar absolut ingenting saa hvorend man skal hen skal man soerge for at have det hele paa skrift - kinesisk selvfoelgelig. Derudover er der saa mange mennesker alle vegne, det er virkeligt helt vildt, der allesammen maser sig frem. Hvis der er 10 cm mellem en selv og personen foran en i koen kan man vaere absolut sikker paa at ham bagved ser det som en invitation til en forlomme - hvilket betyder at man kan staa i koe i uendeligheder.
At kinesere er meget fremmasende har kunnet kendetegne dem i mange situationer, og det er meget tydeligt at det er en nation der oensker at komme frem af i livet og da ogsaa er det, isaeer oekonomisk set.
Selv om Kina mange steder kan ligne en hvilken som helst vestlig storby, skal man dog, som sagt, ikke lede laenge for at se tegn paa at det bestemt ikke er alle kinesere der nyder gavn af denne udvikling. Derudover tror jeg at vi begge er blevet noget overraskede over graden af censur her. En helt almindelig hjemmeside som wikipedia kan man f.eks. ikke bruge i Kina da de ikke vil underligge sig Kinas krav om censur, da google har gjort dette er der ord og saetninger man ikke kan soege paa paa deres sider uden at nettet midlertidigt gaar ned osv.
Paa trods af vanskelighederne ved at rejse rundt her, har det vaeret en rigtig god oplevelse da langt de fleste kinesere er meget hjaelpsomme. Den eneste hindring er at de sys det er pinligt at forsoege at snakke engelsk hvis de ikke er perfekte til det, derudover bryder de sig ikke om at sige nej da de foeler det er uforskamme. Saa man laerer hurtigt at: " Er det her den rigtige vej?" ikke er en saerlig effektiv maade at spoerge om vej paa, da svaret altid vil vaere: "Yes yes".
Ellers tror jeg at vi begge to har nydt vores tid i Kina men samtidigt er vi nok ogsaa begge to glade for at vi ikke havde laengere tid der. Dermed ikke sagt at man aldrig vil komme tilbage, for Kina er jo et kaempe land og der er stadigt masser af ting at se:-)
Uhhh ha, det er godt nok blevet til en lang smoere det her, men er ogsaa ved at vaere faerdig... Saa I maa ikke helt miste modet endnu - hvis det ikke allerede er for sent!
Vi floej fra Hong Kong til Delhi i Indien. En flyvetur som faktisk fortjener et helt afsnit for sig selv, men jeg vil noejes med at sige at vi var temmeligt glade da vi endelig stod stille i New Delhi lufthavn. Det kan godt vaere at man for foerste gang nogen sinde, og noget vi faktisk troede umuligt, havde gjort brug af "fly sickness" poserne, men frem kom vi da. (Godt der er et par maaneder til naeste flyvetur, og at det ikke er med Air India).
Naa ja, men saa kom vi til Delhi, vi ankom ret sent om aftenen saa var utroligt glade da vi fandt et hotel. Glaeden aftog dog drastisk da vi saa pletterne paa lagene og havde vores foerste rigtige moede med en kakkerlak, en stor krabat der desvaerre slap vaek fra os. Den saa dog sin ende da den dagen efter dukkede op paa min arm, mmm... Ved dog ikke hvem der skreg hoejest Jane der saa noget komme flyvende i luften eller mig der jo da havde vaeret kakkerlakkes offer.. naa, men haaber ikke vi ser mange flere af dem paa saa taet hold.
Dagen efter da vi skulle uden for havde det desvaerre regnet temmelig meget saa hele gaden var en stor sort poel af hovedsageligt kolort blandet med lidt sand. Morgenens store valg stod derfor imellem: Klip klappere eller kondier, Jane tog det smarte valg: kondisko, hvorimod jeg ville spare mine helt nye og kridhvide laerredssko saa jeg snuppede klip klapperne. Dette betoed at jeg mere eller mindre gik med kolort imellem taerne og op af benene hele dagen - herligt! Men i det mindste har jeg rene sko, hvilket vist er mere end man kan sige om Jane's. Naa nok om foelgerne af at have koer gaaende rundt i gaderne.
Vi var meget kort tid i Delhi da det var daarligt vejr og vi havde hoert fra mange at Delhi langt fra skulle vaere en charmerende storby.
Vores foerste rejsedag i Indien startede ud med en tur paa Cykel-rickshaw, meget synd for foeren: Jane og jeg, plus alle vores tasker = meget tung last, men det gik fint helt frem til togstationen. Togturen var 14 timers faste, men heldigvis har vi vores foerste besoeg paa et indisk togtoilet til gode lidt endnu. Selve togturen var lidt af en oplevelse, i en kupe der allerede var overfyldt med senge til 8 personer var der paa mystisk vis tre ekstra passagere. Dette betoed dog ogsaa at der overhovedet ikke var plads til baggage, der derfor maatte ligge sammen med en selv i sin lille koeje. Paa trods af de mange mennesker og den meget trange plads sov vi dog ganske udemaerket. I starten havde vi lidt ondt af os selv, men det fortog sig dog hurtigt da vi saa vognene uden reserverede pladser. Jeg har aldrig set og tror aldrig jeg vil komme til at se saa mange mennesker samlet paa et sted, der hang mennesker ud mellem tremmerne for vinduerne og ud af doerene... ganske imponerende!
Da vi kom til vores stop Gorakphur, skulle vi videre til graense byen Sunauli med Jeep. Dette gik ganske godt selvom vi var mast 14 voksne + en baby sammen paa ganske lidt plads. I Sunauli viste det sig at udover de 30 dollars som vi havde taget med skulle man ogsaa bruge et billede, eller en fotokopi af ens pas. Dette er ikke saa nemt at fremskaffe uden elektricitet, men til sidst fandt vi dog en med en go generator og en kopimaskine. Saa paa trods af at sroemmen var gaaet paa begge sider af graensen fik vi tilsidst fremskaffet en kopi og vi blev lukket ind i Nepal.
Fra den nepalesiske graense tog vi en minibus til hovedstaden Kathmandu. Dette gik rigtigt godt lige indtil lidt uden for Kathmandu hvor vi holdte i koe i flere timer sandsynligvis i en koe dannet pga. de mange rejsende her op til valget. Puha, men frem naede vi da.
Nu bor vi paa et rigtigt hyggeligt hotel med en laekker have hvor vi kan sidde og nyde det gode vejr.
Saa nu tror jeg det var det for denne gang. Om nogle dage tager vi paa et trek i tre uger, saa i den tid vil der ikke blive opdateret noget, da det er rimeligt tvivlsomt om der er internet ude i bjergene.
Og ja mor, vi skal nok passe paa os selv i loebet af den tid og ja vi skal ogsaa nok passe paa under valget. Syntes nu naesten at det bliver helt spaendende at se hvad der sker under valget, vi har indtil videre set en masse maoistiske demonstrationer/optog baade her i byen og da vi koerte igennem landet, men allesammen helt fredelige.
Haaber ikke at det blev alt for kedeligt, hvis der overhovedet er nogen der faar laest det hele. Men helt overordnet har vi det rigtigt godt og lige nu glaeder vi os bare med at komme igang med trekket!
- Det var alt, kaerligst Jane og Julie
2 kommentarer
Rice and Curry in India
2008-04-05 09:05:19 - Julie
Hejsa allesammen,
vi har lige opdaget hvor lang tid siden det er at vi sidst har opdateret, saa nu faar i lige en lille lyn opdatering.
Siden sidst er vi kommet hele vejen igennem Kina hvor vi har naaet at se lidt af hvert - pandaer, terracotta krigere, et knivoverfald, skyskrabere i Hong Kong og Shanghai og vaeret paa et bette "luksus" cruise ned af yangtze floden.
Og nu sidder vi saa i Indien og venter paa vores tog mod Nepal. Indien er temmelig anderledes end de andre steder vi har besoegt. Her er meget mere farvestraalende, hektisk, beskidt og VARMT - endelig har vi faaet den laenge ventede varme! Hmm, kan nu ikke love at glaeden over varmen ikke har aftaget noget inden naeste indlaeg eftersom vi om en time skal sidde i en togvogn uden AC, men sammen med en hulens masse mennesker, de naeste 16 timer... Hmm, naa men nu vil jeg smutte, skal ud at have vasket kolort af mine ben - de forbandede hellige koeer:-)
Vi lover at der om nogle dage kommer et ordentligt indlaeg og nogle billeder... Kaerligst Julie 3 kommentarer
vi har lige opdaget hvor lang tid siden det er at vi sidst har opdateret, saa nu faar i lige en lille lyn opdatering.
Siden sidst er vi kommet hele vejen igennem Kina hvor vi har naaet at se lidt af hvert - pandaer, terracotta krigere, et knivoverfald, skyskrabere i Hong Kong og Shanghai og vaeret paa et bette "luksus" cruise ned af yangtze floden.
Og nu sidder vi saa i Indien og venter paa vores tog mod Nepal. Indien er temmelig anderledes end de andre steder vi har besoegt. Her er meget mere farvestraalende, hektisk, beskidt og VARMT - endelig har vi faaet den laenge ventede varme! Hmm, kan nu ikke love at glaeden over varmen ikke har aftaget noget inden naeste indlaeg eftersom vi om en time skal sidde i en togvogn uden AC, men sammen med en hulens masse mennesker, de naeste 16 timer... Hmm, naa men nu vil jeg smutte, skal ud at have vasket kolort af mine ben - de forbandede hellige koeer:-)
Vi lover at der om nogle dage kommer et ordentligt indlaeg og nogle billeder... Kaerligst Julie 3 kommentarer
Home Sweet Home
2008-03-13 18:44:01 - Jane
Foer vi smutter tilbage til Kina, vil jeg lige benytte lejligheden til at skrive et lille indlaeg, mens vi stadig har gratis internet :-) Det har vaeret super at laese jeres indlaeg og mails. Hihi det er altid dejligt, at hoere fra folk hjemmefra.
Inden vi tog fra Beijing, var vi naturligvis ude og se muren. Da vi saa vidt mulig forsoeger at spare paa voeres penge, besluttede vi os for selv at tage ud til muren med bus. Eftersom vi gerne ville se en del af muren, som ikke var saa touristet og kun delvist restureret tog vi ud til Simatai. Voeres foerste store problem var at finde den rigtige bus at tage med. Vi fandet efter lang tids soegen en lille informationsskranke og proevde paa vores bedste kinesiske at sige SIMATAI. Da vi aabenbart ikke mestrer kinesisk saerlig godt, blev det til sidst noedvendigt at pege i vores lonely planet, hvor Simatai var skrevet paa kinesisk. Ekspedienten tastede derefter 980 (eller noget i den retning) ind paa sin lommeregner. Vi kiggede begge med store oejne paa lommeregneren, og taenkte at det kunne vi have faaet meget billigere igennem et tourselskab, da det svarer til omkring $130. Ekspedienten kunne tydligvis se vores undren og pegede paa lommeregneren og derefter hen paa en bygning, hvorefter det lige saa langsomt gik op for os at 980 ikke var prisen men gatenummeret. Bussen vi kom med koerte kun til en lille by, naer Simatai, og resten af turen skulle derefter tages med minibus eller taxi. Inden vi naesten er staet ud af bussen, kommer der en mand hen der hoejt siger Simatai Simatai. I min iver over at have fundet en, der vidste hvor Simatai var og min facination over at kunne "forstaa" (SIMATAI) kinesisk, var jeg fluks sprunget ind bag i en meget meget gammel varevogn, inden Julie havde naaet at se sig om. Hihi ups ikke den beste maade at faa aftalt en god pris. Dvs alt i alt blev turen ikke meget billigere, end hvis vi havde booket den igennem en touragent eller taget en taxi hele vejen fra Beijing og ud til muren, men 10 dollars er jo ogsaa en slat penge :-) Det var dog alle pengene vaerd, da vi endelig kom derud. Billederne kommer en af dagene.
Lige nu befinder vi os i Seoul. For mig har vores rejse til Sydkorea vaeret temmelig speciel, da jeg jo kommer herfra. Det har vaeret en maerkelig oplevelse, da jeg jo sjovt nok ligner en koreaner, men ikke kan snakke sproget. Jeg foeler mig selvfoelgelig som en tourist, men saadan ser koreanerne jo ikke paa mig, da jeg ligner dem. Paa den anden side foeler jeg ogsaa en staerkere tilknytning til landet, end jeg umiddelbart havde troet. Det er to lidt modstridende foelelser, som jeg ikke lige selv helt har fundet ud af, hvordan jeg skal tolke. Hihi men det kommer nok en dag. Udover, at jeg synes, at det er sjovt at iagtage koreanernes vaeremaade, har jeg i loebet af mit besoeg, forsoegt at finde informationer om mine biologiske foraeldre. Det har desvaerre ikke vaeret muligt, at finde flere informationer end dem, som staar i mine papirer i DK. Det er nogle gange tilfaeldet, at de informationer, som er at finde i Korea, ikke stemmer overens med dem, som er blevet skrevet i ens papirer i DK. Det havde jeg lidt haabet paa, men nu er jeg da tildels blevet afklaret med, at jeg nok aldrig finder ud af, hvem mine biologiske foraeldre er, og hvorfor de blev noed til at give mig vaek. Det kunne nu have vaeret spaendende, at vide lidt om min baggrund. Jeg fik af vide, at jeg var blevet efterladt uden foran et hus, i en forstad nord for Seoul, og at jeg havde tilbragt den foerste maaned i et boernehjem i den by, foer jeg kom til boernehjemmet i Seoul. Derudover sage min "sagsbehandler" at mine biologiske foraeldre havde efterladt en seddel sammen med mig, men de ikke havde den seddel, og at de ikke vidste, hvad der havde staaet paa den. Meget mere fik jeg ikke oplyst, men jeg fik set boernehjemmet i Seoul. De havde nedlagt den bygning, som jeg havde vaeret i under mit ophold paa boernehjemmet, men jeg fik lov til at komme ind i bygningen alligevel. Da jeg saa mig omkring derinde, taenkte jeg med det samme, at jeg var glad for kun at have tilbragt to maaneder der. Damen der viste mig rundt, blev ved med at sige, at bygningen var nedlagt og dermed ikke saa saa indbydende ud. Mit besoeg paa boernehjemmet har sat nogle forskellige tanker i gang, og jeg har kontaktet G.O.A.L (Global Overseas Adoptees' Link), som maaske kan hjaelpe med at finde flere informationer om mine biologiske foraeldre end KSS (korean social service) kunne. Det er ikke noedvendigvis, fordi jeg gerne vil moede mine biologiske foraeldre, men mere fordi jeg gerne vil vide mere om min baggrund. Jeg tog ogsaa ud til den by, hvor jeg blev fundet, bare for at se hvor jeg havde tilbragt den foerste maaned af mit liv. Hmm nok om biologiske foraeldre og soegen efter forklaringer. Jeg er taknemlig for at vaere blevet bortadopteret, og som jeg sagde til min "sagsbehandler" fra KSS; 'Jeg har haft et super godt liv', da hun undskyldte over ikke, at kunne give mig flere informationer, og i det mindste oenskede at jeg ville faa et godt liv fremover.
Udover min soegen har vi set lidt af hvert her i Korea. Det bliver lige super kort, da jeg skal op om to timer og med et fly tilbage til Kina. Vi har vaeret oppe og se graensen mellem Syd- og Nordkorea. Super spaendende, og hvis vi havde haft pengene til det, ville vi ogsaa gerne have vaeret en tur til Nordkorea. Udover det, har vi vaeret lidt rundt omkring i Sydkorea. Blandt andet har vi besoegt Busan, som er Sydkoreas anden stoerste by, men vaesentlig anderledes end Seoul. Vi har ogsaa vaeret ude paa en lille oe, for at opleve nogle lidt mindre byer. Det har alt i alt vaeret et meget spaendende besoeg til Sydkorea, og jeg kan ikke afslaa at vende tilbage en skoenne dag, hvis chancen byder sig. 2 kommentarer
Beijing
2008-03-01 15:29:38 - Jane
Saa er vi sandelig naaet til Beijing. Den transsibiriske var noget af et eventyr paa godt og ondt. Vi fandt hurtigt ud af, at nydelsen ved at koere i tog afhang af, hvem vi skulle dele kupe. Turen fra Jekaterinborg til Irkutsk var yderst interessant. Da vi kom ind i vores kupe, blev vi moedt af lugten fra et ildelugtende vaertshus. Det var lige foer jeg dejsede om, men holdte mig paa foederne og blev maaske lidt beruset af den tunge vodka lugt der hang i luften. Paa bordet havde vores russiske ven stillet alle sine forplejninger op, som han skulle fortaere de naeste tre/fire doegn. Det bestod af en flaske vodka, en spand med aeg og et rugbroed samt diverse andre bokse med forskellig mad i. Hihi lidt synd, at han havde undervuderet sit eget alkoholforbrug, da han havde toemt sin vodka flaske paa lidt under 24 timer. Efter 50 timer var vi glade for, at vi var naet til Irkutsk, men lidt skuffede over, at han ikke havde naet at spise alle sine aeg. Han var nu en meget flink mand, til trods for at han ikke kunne et ord engelsk og under hele turen, havde en lille skid paa, da han skiftede over til oel efter han var loebet toer for vodka. Haha grineren oplevelse, men vi glade for at turen fra Irkutsk til Ulaanbaatar var sammen med en ikke ildelugtende fyr fra England. Vores ophold i Irkutsk boed ikke paa saa mange spaendende ting. Vi tog ud og saa Lake Baikal, men det var ikke lige season for at tage ud til soeen. Efter en times koersel i en lille bus var vi ved Lake Baikal. Da det var super super koldt, naaede jeg lige at tage 4 billeder og saa tog vi den samme bus tilbage. Haha tjek saa har jeg ogsaa set den soe :-)
Turen fra Irkutsk til Ulaanbaatar var en fryd, da vi var sluppet af med russen. Vi brugte 7 timer paa at krydse graensen mellem Rusland og Mongoliet, men havde laest at det kunne tage helt op til 11 timer, saa vi var glade for det kun tog 7 timer.
Ulaanbaatar er ikke nogen smuk by, men det var sjovt at se de forskellige bygninger, da det er tydeligt at se at byen baade har vaeret kinesisk og under soviet. En anden dejlig ting ved Ulaanbaatar er, at de er utrolig glaede for koreanere. Hihi men hvem er ikke det :-) Der er dog nogle folk, der troede jeg var mongol.... hihi altsaa fra Mongoliet, selvom der nok er nogle, der ogsaa har troet det andet. I Mongoliet ligner de mere "rigtige" asiatere og de er generalt mere smilende end russere, hvilket var dejligt til en afveksling.
Puha i rent dovenskab og mangel paa tid, faar i lige et udsnit fra Julies faellesmail af resten af turen:
Vi boede i Ulan bataar, mongoliets hovedstad, hvorfra vi var paa to ture ud i landet. De to ture var basalt set temmelig identiske, men dog var de saa langt fra hinanden som muligt: Den ene var rigtig god og vellykket hvorimod den anden var saa sindsygtigt kikset at man ikke kunne lade vaere med at grine af det hele.
Paa den foerste tur koerte vi ud paa landet og overnattede i et traditionelt GER-telt, dette var rigtigt hyggeligt og meget sjovt at proeve, vi fik da ogsaa lige afproevet et toilet i den mest primitive ende, hvor man udover at passe paa ikke at falde ned i det 2-3 meter dybe hul helst skulle undgaa at blive spist af ulve.
Den anden tur var, hmm ja ved egentlig ikke helt hvad der var meninggen, men vi koerte en masse off road koersel i en ganske almindelig personbil, saa en video og nogle heste.
Naa nu er har vi saa vaeret i Beijing nogle dage og har set de fleste store ting: den forbudte by, den himmelske fredsplads, portraettet af Mao, en masse templer, OL stadiumet, en masse fake varer og i morgen skal vi ud at se den kinesiske mur. Men det bedste indtil videre har vaeret vejret. Vi har endeligt kunne smide de lange underbukser og ens naesehaar er endelige ved at toe op igen - HERLIGT!
Paa tirsdag tager vi saa til Korea, vi fandt nogle billige flybilletter saa slipper heldigvis for faergeturen derover.
Whuhu elsker copy/paste! Jeg vil slutte her og ligge nogle billeder ind paa siden, saa i kan se frem for at laese. Haaber alt gaar godt derhjemme og tak for jeres indlaeg og mails. Det har varmet i Rusland og Mongoliets bidende kulde. 5 kommentarer
Greetings from Russia
2008-02-14 09:09:30 - Jane
Saa er vi sandelig kommet til Rusland. Vores tur startede i Skt. Petersborg, som virkelig er vaerd at besoege. Der er utroligt mange smukke bygningerne og ligesaa mange utroligt grimme mennesker. Hehe det er da sjaeldent, at man ser saa mange knap saa koenne maend samlet paa et sted. Jeg har senere fundet ud af, at de ikke kun er samlet i Skt Petersborg.
Udover deres knap saa heldige ydre, er russere heller ikke det mest venlige folkefaerd. Vi har to gange oplevet at blive svinet paa russisk, og en enkelt gang var jeg lige ved at blive fanget paa et toilet, da en meget vred russisk kone blokkerede doeren og raabte diverse ting paa russisk.
Det sagt, saa har vi da ogsaa moedt nogle venlige russere paa vores vej. Der var bla. en russisk mand paa toget mellem Moskva og Jakaterinborg, som snakkede godt engelsk. Han fortalte lidt om Rusland og de russiske folk og udfra hans udsagn kan jeg godt forstaa hvorfor russere ikke smiler mere end de goer.
Naa, men nok om det russiske folk. I Skt. Petersborg var vi rundt og se de mange kendte bygningerne. Det helt store hoejdepunkt var Vinterpaladset, som var ligesaa smukt som jeg havde forestillet mig det. Baade indvendigt og udvendigt var det udsmykket med bladguld og loftene var med stuk eller malerier.
Et andet stort bygningsvaerk var Petershof, som vi ogsaa var ude at se. Vi fandt hurtigt ud af, at aarstiden for at besoege Skt. Petersborg ikke lige er om vinteren. Alle skulpturerne og buskene var pakket ind i groenne kasser. Petershof som ellers er et af Skt. Petersborg's flotteste paladser, var da vi saa det en stor groen kasse! Haha meget sjovt, eftersom Petershof ligger 30 km udenfor Skt. Petersborg, og det eneste vi fik fornoejelsen af at se var en masse groenne kasser.
Den sidste dag i Skt Petersborg blev hovedsagligt brugt paa en cafe, da jeg var blevet syg og vi ikke havde noget hotel. Egentlig en temmelig trist dag for mig, paa den sjove maade. Dagen startede ud med at jeg paa forunderlig vis spraekkede mine bukser. Hehe skulle eventuelt overveje at spise lidt mindre. Derudover lykkedes det mig at falde i soevn, mens vi var paa restaurent. Hmmm utroligt nok, at Julie stadig synes, at det er ok at rejse med mig.
I Moskva var vi inde og se Lenins balsamerede lig. Meget speciel oplevelse. Gangene der foerte ind til rummet, hvor Lenin laa, var af mork marmor og der stod vagter/soldater overalt. Lenin lignede en voksfigur, men det skulle vist nok vare den aegte vare.
Den transsibiriske har vaeret en fornoejelse indtil videre. Vores laengste straekning har vaeret fra Moskva til Jakaterinborg, 27 timer. De tog vi har koert i, har vaeret i fin stand og der er jo intet bedre end at stene maks i 27 timer i streg.
Lige nu befinder vi os i Jakaterinborg. I gaar skulle vi paa vores hundeslaede tur i ural bjergene. Vi havde haft forskellige forstillinger om turen. Julie havde bla. forestillet sig, at vi skulle sidde i en kaempe kane og ikke lige taenkt paa, at det var hunde der skulle traekke den. Jeg havde forestillet mig to mindre slaeder, men overraskende nok fik ingen af os ret. Hihi nej den maade slaedeturen forgik paa, var at den ene skulle sidde paa slaeden, mens den anden skulle staa bagved og styre bremsen. Vores guide koerte et stykke foran i en varevogn. Han havde vist os, at vi bare skulle raekke den ene arm i vejret, hvis hundene gik amok. Inden vi havde faet set os om, var han koert afsted i bilen og hvis det havde vaeret noedvendigt med "noedsignalet" ville han overhovedet ikke kunne se det. Hehe det blev heldigvis heller ikke aktuelt og det var en super sjov dag pa hundeslaede. Vores guide var rigtig flink og Julie var isaer "glad" for hans foererhund, som havde faaet en speciel plads inde i bilen.
Damn det blev da vist en lidt kedelig og lang udredning. Vil naeste gang proeve at skrive lidt mere kortfattet. Hygge til alle folk derhjemme. 7 kommentarer
Udover deres knap saa heldige ydre, er russere heller ikke det mest venlige folkefaerd. Vi har to gange oplevet at blive svinet paa russisk, og en enkelt gang var jeg lige ved at blive fanget paa et toilet, da en meget vred russisk kone blokkerede doeren og raabte diverse ting paa russisk.
Det sagt, saa har vi da ogsaa moedt nogle venlige russere paa vores vej. Der var bla. en russisk mand paa toget mellem Moskva og Jakaterinborg, som snakkede godt engelsk. Han fortalte lidt om Rusland og de russiske folk og udfra hans udsagn kan jeg godt forstaa hvorfor russere ikke smiler mere end de goer.
Naa, men nok om det russiske folk. I Skt. Petersborg var vi rundt og se de mange kendte bygningerne. Det helt store hoejdepunkt var Vinterpaladset, som var ligesaa smukt som jeg havde forestillet mig det. Baade indvendigt og udvendigt var det udsmykket med bladguld og loftene var med stuk eller malerier.
Et andet stort bygningsvaerk var Petershof, som vi ogsaa var ude at se. Vi fandt hurtigt ud af, at aarstiden for at besoege Skt. Petersborg ikke lige er om vinteren. Alle skulpturerne og buskene var pakket ind i groenne kasser. Petershof som ellers er et af Skt. Petersborg's flotteste paladser, var da vi saa det en stor groen kasse! Haha meget sjovt, eftersom Petershof ligger 30 km udenfor Skt. Petersborg, og det eneste vi fik fornoejelsen af at se var en masse groenne kasser.
Den sidste dag i Skt Petersborg blev hovedsagligt brugt paa en cafe, da jeg var blevet syg og vi ikke havde noget hotel. Egentlig en temmelig trist dag for mig, paa den sjove maade. Dagen startede ud med at jeg paa forunderlig vis spraekkede mine bukser. Hehe skulle eventuelt overveje at spise lidt mindre. Derudover lykkedes det mig at falde i soevn, mens vi var paa restaurent. Hmmm utroligt nok, at Julie stadig synes, at det er ok at rejse med mig.
I Moskva var vi inde og se Lenins balsamerede lig. Meget speciel oplevelse. Gangene der foerte ind til rummet, hvor Lenin laa, var af mork marmor og der stod vagter/soldater overalt. Lenin lignede en voksfigur, men det skulle vist nok vare den aegte vare.
Den transsibiriske har vaeret en fornoejelse indtil videre. Vores laengste straekning har vaeret fra Moskva til Jakaterinborg, 27 timer. De tog vi har koert i, har vaeret i fin stand og der er jo intet bedre end at stene maks i 27 timer i streg.
Lige nu befinder vi os i Jakaterinborg. I gaar skulle vi paa vores hundeslaede tur i ural bjergene. Vi havde haft forskellige forstillinger om turen. Julie havde bla. forestillet sig, at vi skulle sidde i en kaempe kane og ikke lige taenkt paa, at det var hunde der skulle traekke den. Jeg havde forestillet mig to mindre slaeder, men overraskende nok fik ingen af os ret. Hihi nej den maade slaedeturen forgik paa, var at den ene skulle sidde paa slaeden, mens den anden skulle staa bagved og styre bremsen. Vores guide koerte et stykke foran i en varevogn. Han havde vist os, at vi bare skulle raekke den ene arm i vejret, hvis hundene gik amok. Inden vi havde faet set os om, var han koert afsted i bilen og hvis det havde vaeret noedvendigt med "noedsignalet" ville han overhovedet ikke kunne se det. Hehe det blev heldigvis heller ikke aktuelt og det var en super sjov dag pa hundeslaede. Vores guide var rigtig flink og Julie var isaer "glad" for hans foererhund, som havde faaet en speciel plads inde i bilen.
Damn det blev da vist en lidt kedelig og lang udredning. Vil naeste gang proeve at skrive lidt mere kortfattet. Hygge til alle folk derhjemme. 7 kommentarer
Alpe d'Huez
2008-02-05 02:32:53 - Jane
Jeg vil starte med at takke Lull, Thomas og Milla for en super god skiferie. Det har været en ualmindelig sjov og klam uge, pÃ¥ den gode mÃ¥de. Jeg vil benytte lejligheden til at rÃ¥be..... VINDER!!!..... TABER!!! og naturligvis, hvis der skal rÃ¥bes.... Ã
HH GUD! COKTAILPÃLSERNE!!!
I Frankrig, hvor engelsk nærmest ikke eksisterer, er det vigtigt at kunne en smule fransk, inden man tager afsted. Vi havde forberedt os godt, og vi kunne de fornødne ord for at klare os i Frankrig.
⢠La Vache Qui Rit
⢠Neuf
⢠Baguette
⢠Merde
⢠Camembert
⢠Merci
⢠Au revoir
Med bilen pakket til bristepunktet var kursen sat mod Alpe dâHuez. Inden vi var nÃ¥et ud af Lystrup, opstod den første mindre krise. Jeg troede, vi havde glemt coktailpølserne til bøf stroganoff. I desperation over denne tragedie, udbrød jeg: âà à HHHH GUD!â. De andre troede straks, at jeg havde glemt enten pas eller ski. Mit mindre udbryd fortsat med: âCOKTAILPÃLSERNE!â. Heldigvis havde Lull og Thomas husket dem og den første store krise, blev dermed afværget. Den næste mindre bummert, mÃ¥ jeg desværre ogsÃ¥ tage pÃ¥ min kappe. Hmmm.... det er Ã¥benbart ikke økonomisk og miljøvenligt at køre 70 km i 4. gear med 130 km/t. Og bliver henkastet informeret, at der rent faktisk er et 5. gear. Hurtigt som lynet, fÃ¥r jeg skiftet til 5. gear og burde dermed have lært af min fejl. Men nej, ikke mere end 15 min senere begÃ¥r jeg utrolig nok den samme fejl. UPS.... men har selvfølgelig heller aldrig pÃ¥stÃ¥et, at jeg er den skarpeste kniv i skuffen.
Kørenturen forløber uden de store problemer og med hjælp fra Belinda, kommer vi forholdsvis smertefrit ud af downtown Geneve. Thomas sidder bag rattet, da vi første gang skal betale motorvejsafgift i Frankrig. Han ruller vinduet ned og hilser: âHolaâ. Franskmanden tager imod pengene og fÃ¥r høfligt fremstammet: âGraziasâ. Thomas siger derefter farvel: âMañanaâ...... hihi â Hello tomorrowâ.
Highlights
Thomas
⢠Overbevist om at vi befinder os i en anden tidszone
⢠Brækkede sig lidt i munden
⢠Bliver forfulgt af dårligt vejr
Lull
⢠Skal have indstillet sine ski så de passer til hendes lejede støvler. Manden i butikken griner af skiene, da de ligner ski fra før 1. verdenskrig.
⢠âThomasâs dumme jakke med ritsh-rash har ødelagt mit brand nye skiundertøjâ
⢠Blev nødt til at klippe sine tånegle for at kunne passe sine skistøvler.
⢠Forsøg på at lave en strike, men får kun nedlagt Thomas.
⢠I bedste cannonball stil, giver Lull alt, hvad hun har. Det lykkeds hende igen, at få pænt meget fart på, i hendes tumlen ned af bjerget. Men desværre tager hun igen kun en kegle, denne gang Milla. Hun fejer benene væk under Milla, som mister begge ski og fortsætter 20 meter længere ned af bjerget uden ski. Lull mister lidt fart i sammenstødet med Milla, men fortsætter alligevel 30 m læmgere ned end Milla. Absolut turens ultimative styrt og heldigvis kom ingen til skade. En skuffet Lull måtte erkende, at det igen ikke blev til en strike.
Milla
⢠Slugte helt bolsje
⢠Glemte onsdag
⢠Panikkede over glemt kage
⢠Lull: âVil du ikke tage den brune bøtte cremeâ. Milla rækker Lull nutellaen.
Jane
⢠Styrt i stillestånede tilstand
⢠Glemte liftkort, hvilket var lidt af et problem, da jeg skulle med liften.
⢠DÃ¥rlige kort i 21. âNEJNEJNEJNEJNEJNEJNEJ!!!â
⢠Ãver kartofelmosnings teknik med en grydeske.
Hotel
The departure:
â¦â¦Please put your rubbish in the bin premises, fold the blankets on the bed and bring the shits (sheets) at the reception.
à à à HHHHH GOOD TIMES!!! Og i bedste Thomas stil, Mañana! :-) 3 kommentarer
I Frankrig, hvor engelsk nærmest ikke eksisterer, er det vigtigt at kunne en smule fransk, inden man tager afsted. Vi havde forberedt os godt, og vi kunne de fornødne ord for at klare os i Frankrig.
⢠La Vache Qui Rit
⢠Neuf
⢠Baguette
⢠Merde
⢠Camembert
⢠Merci
⢠Au revoir
Med bilen pakket til bristepunktet var kursen sat mod Alpe dâHuez. Inden vi var nÃ¥et ud af Lystrup, opstod den første mindre krise. Jeg troede, vi havde glemt coktailpølserne til bøf stroganoff. I desperation over denne tragedie, udbrød jeg: âà à HHHH GUD!â. De andre troede straks, at jeg havde glemt enten pas eller ski. Mit mindre udbryd fortsat med: âCOKTAILPÃLSERNE!â. Heldigvis havde Lull og Thomas husket dem og den første store krise, blev dermed afværget. Den næste mindre bummert, mÃ¥ jeg desværre ogsÃ¥ tage pÃ¥ min kappe. Hmmm.... det er Ã¥benbart ikke økonomisk og miljøvenligt at køre 70 km i 4. gear med 130 km/t. Og bliver henkastet informeret, at der rent faktisk er et 5. gear. Hurtigt som lynet, fÃ¥r jeg skiftet til 5. gear og burde dermed have lært af min fejl. Men nej, ikke mere end 15 min senere begÃ¥r jeg utrolig nok den samme fejl. UPS.... men har selvfølgelig heller aldrig pÃ¥stÃ¥et, at jeg er den skarpeste kniv i skuffen.
Kørenturen forløber uden de store problemer og med hjælp fra Belinda, kommer vi forholdsvis smertefrit ud af downtown Geneve. Thomas sidder bag rattet, da vi første gang skal betale motorvejsafgift i Frankrig. Han ruller vinduet ned og hilser: âHolaâ. Franskmanden tager imod pengene og fÃ¥r høfligt fremstammet: âGraziasâ. Thomas siger derefter farvel: âMañanaâ...... hihi â Hello tomorrowâ.
Highlights
Thomas
⢠Overbevist om at vi befinder os i en anden tidszone
⢠Brækkede sig lidt i munden
⢠Bliver forfulgt af dårligt vejr
Lull
⢠Skal have indstillet sine ski så de passer til hendes lejede støvler. Manden i butikken griner af skiene, da de ligner ski fra før 1. verdenskrig.
⢠âThomasâs dumme jakke med ritsh-rash har ødelagt mit brand nye skiundertøjâ
⢠Blev nødt til at klippe sine tånegle for at kunne passe sine skistøvler.
⢠Forsøg på at lave en strike, men får kun nedlagt Thomas.
⢠I bedste cannonball stil, giver Lull alt, hvad hun har. Det lykkeds hende igen, at få pænt meget fart på, i hendes tumlen ned af bjerget. Men desværre tager hun igen kun en kegle, denne gang Milla. Hun fejer benene væk under Milla, som mister begge ski og fortsætter 20 meter længere ned af bjerget uden ski. Lull mister lidt fart i sammenstødet med Milla, men fortsætter alligevel 30 m læmgere ned end Milla. Absolut turens ultimative styrt og heldigvis kom ingen til skade. En skuffet Lull måtte erkende, at det igen ikke blev til en strike.
Milla
⢠Slugte helt bolsje
⢠Glemte onsdag
⢠Panikkede over glemt kage
⢠Lull: âVil du ikke tage den brune bøtte cremeâ. Milla rækker Lull nutellaen.
Jane
⢠Styrt i stillestånede tilstand
⢠Glemte liftkort, hvilket var lidt af et problem, da jeg skulle med liften.
⢠DÃ¥rlige kort i 21. âNEJNEJNEJNEJNEJNEJNEJ!!!â
⢠Ãver kartofelmosnings teknik med en grydeske.
Hotel
The departure:
â¦â¦Please put your rubbish in the bin premises, fold the blankets on the bed and bring the shits (sheets) at the reception.
à à à HHHHH GOOD TIMES!!! Og i bedste Thomas stil, Mañana! :-) 3 kommentarer
7. Feb 2012, 5:37